INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSEL

Spitsbergen, Jan Mayen, Island | Rejs i juli 2022 & 2023

Udforskning af de arktiske øer (vestgående)

Oplev maleriske fjorde, majestætiske gletsjere, bjergtoppe og spændende dyreliv på en overvældende ekspedition til højarktiske øer.

In stock
Travel Code
EX-071

Det kan du glæde dig til

Verdens nordligst beliggende by

Din ekspedition starter i Longyearbyen, byen på toppen af verden. Få en smag på, hvordan det føles at leve så langt nordpå, når du møder de ukuelige indbyggere i denne unikke bosættelse. Herfra nyder vi det imponerende landskab i Spitsbergens nordvestlige nationalpark. Udforsk maleriske fjorde, stejle bjerge og smukke øer ud for kysten, mens du kigger efter vilde dyr i landskabet.

En afsides vulkan

Jan Mayen er Norges mest isolerede ø, og Beerenberg, der dominerer himlen med sin højde på 2276 meter, er verdens mest nordlige, aktive vulkan. Besøg på Jan Mayen er sjældne på grund af det ofte uregerlige hav og vejr, og vi er nogle af de få, der forsøger landgange. Herfra sætter vi kursen mod Akureyri, Islands livfulde, “nordlige hovedstad”.

Ild- og islandet.

Opdag Grimsey, hjem for store kolonier af atlantiske søpapegøjer. Du vil nyde det langsomme liv i fjerntliggende fiskerbyer som Patreksfjördur og Stykkishólmur, inden vi udforsker deres natursmukke omgivelser. Din rejse slutter herefter i livlige Reykjavik, hvor du kun vil være et par timer væk fra Islands berømte laguner, gejsere, varme kilder og vandfald.

Rejseplan

Dag Sted
1 Oslo/Longyearbyen
2 Longyearbyen
3-6 Svalbards nordvestlige nationalpark
7 Til søs
8 Øen Jan Mayen
9 Til søs
10 Akureyri
11 Grimsey
12 Patreksfjördur
13 Stykkisholmur
14 Reykjavik

Kort

Spitsbergen, Jan Mayen, Island – Udforskning af de arktiske øer (vestgående)

Dagsprogram

Dag 1. Fra 59 ºN til 78 ºN

Din rejse starter med en flyvetur fra Oslo, Norges hovedstad ved fjorden, omgivet af skovklædte fjelde og søer. Det høje antal af el-biler, du vil se på vejene, fortæller noget om byens engagement i bæredygtighed, der har ført til, at den har fået prisen som Europas grønne hovedstad i 2019. I denne grønne by kan du opleve både en blomstrende kunstscene, moderne skønhed og kulinariske fornøjelser.

Takket være et effektivt og godt forbundet offentligt transportsystem kan alle områder nås uden brug af bil, så brug busserne, togene og sporvognene, mens du er her! Du kan endda se Oslo på en bycykel og selv køre rundt og beundre de fine bygninger af verdenskendte arkitekter.

Her kan du vælge mellem et væld af kulturelle oplevelser og bruge dagen på at besøge nogle af de mange fremragende museer og gallerier for samtidskunst. Indsnus historien om den norske polarforskning på Fram-museet, som har mange udstillinger, og prøv at gå ombord på et polarskib. Oplev, hvordan det må have været at leve og arbejde på skibet, mens du udforsker dækkene og kahytterne.

Når du har brug for at hvile dig, finder du masser af muligheder for at nyde de traditionelle, norske retter eller det nye, nordiske køkken. Vælg mellem hyggelige caféer, hippe kaffebarer, fine og moderne spisesteder, pølsevogne og måske endda et mikrobryggeri.

Oslo ligger omgivet af natur og byder på et væld af aktiviteter. Hvis du har tid, kan du eventuelt gå en tur i de skovklædte fjelde, som indrammer byen. Eller du kan blot bruge den tid, du har, til at slappe af i en af de mange parker, inden din flyvetur til Longyearbyen på Svalbard.

Dag 2. Levende grænseby i det højarktiske

Efter en overnatning på dit hotel har du mulighed for at udforske den farverige udpost Longyearbyen på egen hånd, inden du går ombord på skibet om eftermiddagen. En udflugt er inkluderet i din rejse – eller vælg fra et udvalg af valgfrie eventyr, inden dit krydstogt starter.

Longyearbyen er en lille by på øen Spitsbergen med 2000 indbyggere - og flere snescootere end der er indbyggere. Her må du ikke gå glip af at gå op til kirken, der er blot et par minutter væk. Måske møder du Svalbard-rensdyrene, der ofte går rundt i byen og passer sig selv. Selvom de er vilde dyr, vil du finde ud af, at de er ret nysgerrige og tamme. Gå en tur på hovedgaden, mens du beundrer de farverige bygninger og udvælger souvenirs og gaver fra butikkerne i verdens nordligst beliggende by.

Inden du går ind i de fleste offentlige bygninger, skal du huske at tage dine sko af! Det er en skik, der opstod i minedagene for at forhindre folk i at slæbe kulstøv med indenfor og er blot en af måderne, hvorpå byens minedrift fortsætter med at påvirke dens kultur.

Der lever isbjørne uden for Longyearbyen, og selvom det er sjældent at se en i selve byen, skal du holde øje med kunst inspireret af disse ikoniske isbjørne. Se om du kan finde isbjørnestatuen eller det kæmpe vægmaleri i centrum af byen.

Når du er kommet ombord på skibet, kan du hente din gratis ekspeditionsjakke, finde din kahyt og deltage i en obligatorisk sikkerhedsøvelse. Undersøg restauranterne, videnskabscentret, observationsdækket og Explorer Lounge & Bar – du vil komme til at tilbringe meget tid her. Vi siger herefter pænt farvel til Longyearbyen, når vi begiver os ud på vores opdagelsesrejse.

Dag 3-6. På udkig efter isbjørne på Svalbard

Vi efterlader denne lille civilisation og vil nu gå i gang med at udforske. I disse smukke, men alligevel fjerntliggende områder, er der intet internet, og der er heller ikke telefonmaster til at give et mobiltelefonsignal. Uden e-mails og sms'er er dette derfor din sjældne mulighed for at være koblet helt af fra den moderne verden. Det er tid til at virkelig at komme tilbage til det, der virkelig betyder noget.

Spitsbergens nordvestlige nationalpark er ren uberørt og vild arktisk skønhed i al sin pragt. Det er en vildmark af stejle bjerge, nøgne gletsjere og stille, smukke øer ud for kysten. Det er også et af de sjældne steder i verden, hvor naturlig skønhed og fascinerende historie går hånd i hånd. Her vil du finde en del grave, spækovne og andre levn fra Svalbards første opdagelsesrejsende.

Vejr- og havforholdene vil bestemme, hvilke områder vi vil prøve at besøge. Kongsfjorden er en af de smukkeste fjordområder på Spitsbergen, med en panoramisk kystudsigt og frodig, alpin tundra. Mellem de dramatiske bjergformationer kan man få øje på gletsjere, der kælver isbjerge i havet.

Vi lægger måske også til ved Ny-Ålesund, en tidligere mineby, der er rig på kultur, og nu omdannet til et internationalt videnskabscentrum. Med en malerisk blanding af gamle og nye bygninger kan du finde en del forskningsstationer fra forskellige lande dedikeret til studier af glaciologi, vilde dyr og klimaforandringer.

Det nordvestlige hjørne af Spitsbergen er et fantastisk sted for fugleentusiaster i sommermånederne. Du kan også holde udkig efter vilde dyr, herunder hvaler, remmesæler, hvalrosser, Svalbard-rensdyr og selveste “kongen af Arktis”, den kæmpe isbjørn. Med lidt held vil du kunne få øje på en eller flere af disse store rovdyr, mens de vandrer langs kystens drivis på jagt efter sæler.

Det imponerende terræn i dette område gør det velegnet til friluftseventyr. Vi vil forsøge benytte alle de muligheder, vi kan. Aktiviteterne kan omfatte brug af vores ekspeditionsbåde til at komme i land for at vandre, deltagelse i strandoprydning eller at vi sætter vores kajakker i havet.

Dag 7. En afslappende dag til søs

Nyd en afslappende dag til søs med foredrag ombord, mens vi sætter kurs mod Jan Mayen. Dage til søs kan være aktive eller afslappende, det er op til dig!

Tag en tur forbi videnskabscentret, og find ud af mere om de steder, du udforsker. Det har det nyeste, videnskabelige udstyr og et omfattende bibliotek, der giver dig større viden om Svalbards topografi, historie og dyreliv.

Gå endelig ikke glip af de fascinerende foredrag, der holdes af medlemmer af ekspeditionsteamet. De vil opsummere din ekspedition indtil nu, dele deres viden om regionen med dig og forberede dig på de kommende eventyr. Foredragsemnerne kan variere fra lokalhistorie og historiefortælling til biologi og geologi.

Under rejsen hvorfor så ikke bruge lidt tid på at lære besætningen og dine medopdagelsesrejsende at kende? Indled en samtale i baren og se, hvad du har til fælles med dine skibskammerater!

Dag 8. Den isolerede arktiske ø med en aktiv vulkan

I midten af Norskehavet ligger Jan Mayen indhyllet i tåge. Det er en snedækket bjergrig ø oversået med frodig mos og lav, der næsten ser ud til at lyse grønt mod den sorte klippe. Denne vulkanø ligger omtrent så fjernt, som du kan komme. Det er en uberørt vildmark med en surrealistisk atmosfære og ingen permanente indbyggere, hvilket gør det til en uforglemmelig del af dit arktiske eventyr.

Jan Mayen har to hovedområder. Den nordlige del er domineret af Beerenberg, den nordligst beliggende, aktive vulkanø på Jorden. Den er mest dækket af is og var sidst i udbrud i 1985. Den sydlige del er mere flad og uden is, med en vejrstation, der huser 30 personer om sommeren, som alle sammen arbejder for det norske meteorologiske institut eller Norges væbnede styrker.

Selvom der ikke er nogle hjemmehørende pattedyr på Jan Mayen, er øen langt fra tom. Området er udpeget som et vigtigt fugleområde, og et stort antal havfugle søger til de stejle klipper og skråninger for at yngle. Øen har bestande af fugle, herunder mallemukkere, polarlomvie og søkonger.

Jan Mayen er ikke kun en førsteklasses destination for fugleentusiaster, havet omkring øen er også rigt på liv. Hvis vejret er roligt, kan du måske få øje på en række hvalarter i nærheden, eller endda sæler, der holder en festmiddag i disse rige fiskeområder.

Det er ekstremt sjældent, der kommer rejsende til Jan Mayen, og Hurtigruten er nogle af de få, der forsøger landgange på denne arktiske ø. Hvis det lykkes for os, vil du sætte foden på Jordens mest fjerntliggende steder og opleve landskaber, som ses af meget få mennesker. Du vil også mærke den følelse af ​​fred, der kommer af at være omgivet af en sådan uberørt natur.

Dag 9. En afslappende dag til søs

Dage til søs er en mulighed for at komme ned i gear. Læn dig tilbage i den panoramiske Explorer Lounge med en drink i hånden, mens du nyder udsigten. Du kan også få endnu dybere afslapning, sætte dig i et boblebad og opsummere de ting, som er sket indtil videre på rejsen, med dine medrejsende.

Hvis du hellere vil træne og svede, så tag et smut forbi motionscentret på dæk 7. Det er udstyret med store vinduer, så du kan træne uden at gå glip af nogle af de fantastiske naturscenerier udenfor.

Besøg ekspeditionsteamet i videnskabscentret for at få mere at vide om, hvad der venter i det nordlige Island, den næste strækning af din ekspedition. Du kan lære om Islands fantastiske landskab, kultur og tro på huldefólk. islandske elverfolk.

Dag 10. Nordislands hovedstad

Akureyri er beliggende i nærheden af basen for den længste fjord på Island, Eyjafjörður. Når vi sejler langs fjorden, vil du have en utrolig udsigt over snedækkede bjergtoppe og en frodig kystlinje. Det frugtbare hav her gør det til et af de bedste steder i landet at få øje på hvaler og delfiner. Her kan du regelmæssigt se pukkelhvaler, hvidnæsede delfiner og marsvin, men også spækhuggere, blå- og finhvaler.

Akureyri, der har fået kaldenavnet “Islands nordlige hovedstad”, er også en livlig universitetsby. Med en befolkning på næsten 20.000 er den det største byområde uden for den befolkede, sydvestlige region, hvilket betyder, at der er masser at opleve her – man kan blandt andet finde førsteklasses spisesteder og museer. Tjek Akureyri Museum, som giver dig et indblik i, hvordan islændinge engang levede her. Nordurslod Museum for naturhistorie kombinerer også udstillinger om det lokale miljø og bosætternes historie.

Du vil blive forbløffet over udvalget af blomster og løv i den arktiske botaniske have. Dens fredfyldte atmosfære er som en oase af frodig grøn i de mest fantastiske omgivelser. Og mens du udforsker byen, skal du også tjekke Akureyri-kirkens fantastiske arkitektur, tegnet af den berømte arkitekt Gudjon Samuelsson.

På en udflugt med frivillig deltagelse ud af byen kan du opleve naturskatte, der ofte betragtes som nogle af Islands mest populære seværdigheder. Ved Goðafoss-vandfaldet, med kaldenavnet “Gudernes vandfald”, vil du have chancen for at se gennemskinneligt turkis vand, der falder ned og rammer nogle enorme, sorte klipper.

Søen Mývatn, som ligger i et yderst aktivt vulkanområde, har en unik og smuk geologi, med glitrende vand og farver som fra en anden verden. Det er også et fantastisk sted for fugle; særligt edderfugle og strømænder. Seere af den populære tv-serie Game of Thrones kan måske genkende det.

Dag 11. Træd over den arktiske polarcirkel

Når folk forestiller sig en forblæst, fjerntliggende islandsk ø, tænker de sandsynligvis på Grimsey. Vi vil bruge vores ekspeditionsbåde til at nå denne lille, grønne og græsklædte ø. Med knap 60 indbyggere ligger de eneste bosættelser på den sydlige og vestlige del – de fleste rundt om den lille havn.

Grimsey er rolig, smuk og gennemsyret af folklore og legender. At de lokale fiskere er så hærdede, tilskrives Grimseys første bosætter, Grímur. Legenden fortæller, at han dræbte kæmperne og troldene, der boede på øen og tog en af ​​deres døtre som sin brud.

På Grimseys stejle klippesider findes der kæmpe kolonier af havfugle – 17.000 fugle for hvert menneske – og om sommeren firer frygtløse islændinge sig ned med reb for at indsamle æg, som anses som en lokal delikatesse. Chancen for at se atlantiske søpapegøjer, Grimseys ikoniske havfuglearter, er en kæmpe attraktion for fugleelskere.

Grimsey er højst sandsynligt bedst kendt for sin beliggenhed tæt på den arktiske polarcirkel, som skærer sig gennem øen – den eneste del af Island, der gør det. Du vil få chancen for at krydse denne linje.

Du kan udforske øen til fods og vandre til “Orbis et Globus”, en ni ton tung cementkugle, der markerer kanten af den arktiske polarcirkel. Gåturen til monumentet vil gøre det muligt at nyde det vindblæste landskab og observere fugle. Den 2,75 meter store globus flyttes en smule hvert år af de lokale, da den arktiske polarcirkel kryber langsomt nordpå med en hastighed på ca. 14 meter om året.

Inden 2050 vil Grimsey-øen ligge uden for Arktis – endnu en grund til at besøge stedet nu.

Dag 12. Vest for de vestlige fjorde

Da Orlygur Harppsson så dagens destination for første gang i det 9. århundrede, gav han den navnet Patreksfjördur, eller “St. Patricks fjord” efter sin spirituelle vejleder. Dets appel i dag er lige så ukompliceret – denne bosættelse på Islands vestkyst er fuldkommen fantastisk.

Opdag freden og roen ved en fiskerlandsby. Denne by har været fiskerihavn helt tilbage fra det 16. århundrede og er formet af en rig søfartshistorie. Patreksfjördur tjente som en base for engelske, franske og tyske fiskere, handlende og søfolk i gamle dage.

Når du går på opdagelse i den livlige havn, vil du lære om byens lokale fiskeritradition og de forskellige fisk, der findes i havet her. Du kan også tage et dyp i den udendørs pool, en ny tilføjelse til byen med en vidunderlig udsigt over fjorden. Det er utrolig skønt at vandre i den storslåede natur i denne region, hvis forholdene tillader det.

På en valgfri udflugt kan du besøge Latrabjarg, Europas største fugleklippe samt det vestligste punkt. Det er hjemsted for millioner af fugle inklusive søpapegøjer, suler, lomvier og alke. Det er spektakulært at se på fugle her. I sikkerhed for arktiske ræve klamrer fuglene sig til de høje klipper, og der er fremragende muligheder for at tage fotos.

Drømmestranden Raudsandur ligger også lige i nærheden. I kontrast til andre strande i Island, som er sorte med vulkansand, er Raudsandurs sand rosa–farvet med gyldne toner.

Rækken af vandfald, som kaldes Dynjandi, er en af de store attraktioner i dette område, og det er let at se hvorfor. Seks forskellige vandfald udgør til sammen det største vandfald i de vestlige fjorde med en samlet højde på 100 m. I et land, der er berømt for sine vandfald, er dette et af de mest imponerende.

Dag 13. Velkommen til Sagaland

Stykkisholmur, udtalt “Stikkish – holmur”, er en lille fiskerby, hvor der alle steder er udsigt til de utallige holme i den maleriske bugt Breiðafjörður. Med en befolkning på omkring tusind mennesker, ingen trafik og et afslappet, roligt tempo giver det indtryk af et sted, hvor tiden er stået stille.

Stykkisholmurs mest karakteristiske træk er måske byens velbevarede huse, der ligger i byens gamle centrum. Sprængfyldt med farver står de i kontrast til bjergene i baggrunden. Det tidligere bibliotek er nu omdannet til en kunstinstallation, det gamle fritidscenter huser nu et vulkanmuseum og i fiskefabrikken er der restaurant, hvor man kan få en lækker fiskesuppe.

En af byens andre seværdigheder er det Norske Hus, opkaldt efter det importerede træ fra Norge, man brugte til at bygge det med i 1832. Det regionale museum i Snæfellsnes ligger her, med skiftende udstillinger og kunsthåndværk til salg. For en dejlig udsigt over byen kan du vandre til toppen af klippen med det lille orange fyrtårn.

De fleste kommer her dog for at se den fantastiske Snæfellsnes Peninsula Nationalpark. Området kaldes også “Lille Island”, fordi alt, hvad landet har at tilbyde, kan findes her, inklusive fjorde, bjerge, vandfald, vulkaner, lavafelter m.m.

En valgfri udflugt til Snæfellsnes vil tage dig til nogle af dens mest ikoniske seværdigheder, som f.eks. den sortsandede strand ved Djúpalónssandur, hvor du – hvis energien er til det – kan prøve, om du kan løfte de “styrkeprøvesten”, der blev anbragt her af vikingerne. En lille advarsel: den tungeste vejer 154 kg!

Et andet stop er basaltklipperne ved Lóndrangar, hvor kæmpe stabler med takkede sten stikker op af havet. Interessant faktum: den massive Snæfellsjökull-vulkan, som toner frem over landskabet, danner rammerne for den klassiske science fiction-roman Rejsen til Jordens Indre af Jules Verne.

Dag 14. Slutningen på eventyret

Vores opdagelsesrejse slutter i Reykjavik, den nordligst beliggende hovedstad i verden. Reykjavik er hyggelig og kosmopolitisk på samme tid. Denne lille by har den perfekte størrelse til en vandretur og er pakket med kunst, kultur og historie.

Gå en tur langs Laugavegur, hovedstrøget, med dens butikker og udendørs boder, eller tag til den arkitektonisk, imponerende katedral Hallgrimskirkja. Kunstelskere kan besøge Reykjavik Kunstmuseum, Nationalgalleriet og de mange mindre gallerier og museer, som ligger spredt rundt i hele byen. Fra det omfattende Nationalmuseum til det skønne, finurlige islandske punkmuseum, kan du ikke undgå at finde noget, der vil fascinere dig.

Et overflod af geotermiske energikilder på Island har skabt en stærk tradition for offentlig badning i swimmingpools og boblebade, kendt som “heittur pottur”. De er, hvad pubberne er for englænderne – et hyggeligt sted at mødes med vennerne og slappe af efter en lang dag. Reykjavik har 18 offentlige svømmebassiner, mange med saunaer og heitur pottur.

Men mulighederne stopper ikke der. Reykjavik betyder “den rygende bugt” på dansk. Byen er opkaldt efter de første vikingebosættere, der så damp ryge op fra de omkringliggende, geotermiske kilder. Her vil du kun være et par timer væk fra Islands berømte laguner, gejsere, varme kilder og vandfald. Hvis du har tid, er det værd at booke et program efter sejladsen, hvor du kan udforske det omkringliggende område.

Den Gyldne Cirkel tilbyder en rute til tre af Islands mest populære seværdigheder. Þingvellir Nationalparks unikke geologi og natur giver den en næsten uvirkelig skønhed. Naturens rå kræfter kan opleves ved Islands mest værdsatte vandfald, Gullfoss, og Geysirs geotermiske område med alle dens varme kilder.

Uanset, hvad der er det næste for dig, ønsker vi dig en sikker rejse videre og ser frem til at se dig igen på dit næste eventyr!

Livet ombord MS Fram

På denne rejse sejler du med MS Fram, som blev bygget i 2007 med henblik på polarekspeditioner med ét formål – at bringe gæster tættere på naturen. I 2020 blev skibet renoveret, så det har nu fået et opdateret interiør. Skibet blev fra starten designet til sejlads i polarvande og opfylder de højeste sikkerhedsstandarder. Således er dette krydstogtsskib spækket med udstyr og funktioner, der vil tilfredsstille den indre Jacques Cousteau på alle opdagelsesrejserne. Der er virkelig mulighed for at opleve noget helt unikt. Nedenfor kan du læse nærmere om de enkelte kahytstyper: 

  • Indvendige kahytter
    Denne kahytstype har intet vindue. Der er seperate senge, hvor den ene kan laves om til en sofa, eller køjesenge. Der er eget bad/toilet i kahytten. Ingen kahytter er under vandlinjen, hvilket betyder, at du kan være både placeret lavt og højt på skibet. Du skal vælge denne kahyt, hvis du foretrækker at være på dækket og i panoramasalonen i dagstimerne.

  • Udvendige kahytter
    Denne kahytstype har et form for vindue feks koøje eller et større vindue. Der kan dog være enkelte kahytter der har begrænset udsigt i form af, at der er en redningsbåd eller lignende som skærmer for udsigten. Der er seperate senge, hvor den ene kan laves om til en sofa. Der kan være køjesenge. Der er eget bad/toilet i kahytten. Kahytten er oftest placeret på de lavere dæk ved udgangen fra skibet. Du skal vælge denne kahyt, hvis du foretrækker at være på dækket og i panoramasalonen, men gerne vil have lidt naturligt lys ind i kahytten. Dette er den mest populære kahytstype.

  • Arctic superior udvendige kahytter placeret på øvre dæk
    Denne kahytstype har et vindue. Kahytterne er som oftest placeret højere oppe på skibet, og de kan også være placeret på panoramadækket. Der er seperate senge og eget bad/toilet i kahytten. Du skal vælge denne kahyt, hvis du gerne vil opholde dig på dækket og i panoramasalonen, men også gerne have mulighed for at opholde dig i kahytten.

Priser på andre kahytstyper oplyses gerne ved anmodning. Kontakt os pr mail eller telefon.

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato
Praktiske Informationer

Afrejsedatoer:

  • 15. juli 2022
  • 12. juli 2023

    Prisen inkluderer:

    • Fly på økonomiklasse fra Oslo til Longyearbyen
    • Overnatning i Longyearbyen før ekspeditionskrydstogtet, inklusive morgenmad og frokost
    • Al transport i Longyearbyen inklusive en udflugt før ekspeditionskrydstogtet
    • Ekspeditionskrydstogt i en kahyt efter eget valg
    • Morgenmad, frokost og aftensmad inklusive drikkevarer (husets øl og vin, sodavand og mineralvand)
    • À la carte-restaurant Lindstrøm inkluderet for gæster i suite
    • Gratis te og kaffe
    • Gratis Wi-Fi ombord. Vær opmærksom på, at vi sejler i fjerntliggende områder med begrænset forbindelse. Der er ikke mulighed for at streame.
    • Gratis, genanvendelig vandflaske til brug ved drikkevandshaner ombord
    • Engelsktalende ekspeditionsteam, som organiserer og ledsager dig i løbet af aktiviteter ombord og i land
    • Udvalg af inkluderede aktiviteter
    • Aktiviteter ombord
    • Lån af støvler, vandrestave og alt udstyr til aktiviteter
    • Gratis vind- og vandtæt ekspeditionsjakke

    Ikke inkluderet:

    • Internationale flyrejser der ikke er nævnt ovenfor
    • Rejse- samt afbestillingsforsikring (Kan tilkøbes)
    • Tilbudte ekstra aktiviteter og udflugter

    Bemærkninger:

    Vi tager forbehold for ændringer i planlagte program og rejserute grundet vind- og vejrforhold. På en ekspeditionsrejse er det ikke altid plan A, men nogle gange den ligeså gode plan B, der iværksættes. 

    Krav for deltagelse i rejsen:

    • Personlige oplysninger
      Der skal udfyldes et skema med personlige oplysninger efter bestilling. Vi gør opmærksom på, at pas skal være gyldigt mindst 6 måneder efter hjemkomst. Rejsende skal selv sørge for at opfylde alle visumkrav. Læs mere om alle indrejsekrav her.

    • Sundhedserklæring
      Alle skal udfylde en sundhedserklæring inden afrejse, Godkendelse af en læge er obligatorisk for rejser til Antarktis, Nordvestpassagen, Nordøstgrønland og Svalbard med undtagelse af sejladser med MS Nordstjernen. Lægeerklæringen må ikke udfyldes af lægen tidligere end 8 uger før afrejsedato. Formularen fremsendes sammen med øvrige dokumenter ved bestilling af rejsen. 

    Hurtigrutens fleksible prissystem:

    De bedste priser og kahytter får du ved at bestille din rejse så tidligt som muligt. Priser er fleksible, hvilket betyder, at de kan variere afhængig af afrejsedato, kahytstype og tilgængelighed ombord på skibene. Prisen ændrer sig ikke, efter du har fået en bekræftelse fra os. Priser oplyses også gerne på anmodning ved at kontakte os pr. mail eller telefon.

    Særlige betalingsvilkår:

    Vi gør opmærksom på, at der på denne rejse er særlige betalingsvilkår, der afviger fra vores standard betalingsvilkår beskrevet i vores generelle betingelser. Depositummet er ifølge vores standardsats, mens restbetalingen forfalder 90 dage før afrejse. Er der mindre end 90 dage mellem bestillingsdatoen og afrejsedatoen forfalder hele beløbet til betaling straks.

    For yderligere betalingsvilkår, som ikke er specificeret her, refereres der til vores generelle betingelser, der stadig vil være gældende.

    Vi tager forbehold for ændringer til de viste priser og tilgængelighed

    Gå til toppen af siden

    Loading...