Agenter for Skandinaviens største og mest populære rederier

Om Travelnorth

Travelnorth er et rejsebureau med speciale i rundrejser i Norden og Baltikum – Vi er dansk agent og specialister i Hurtigruten og Tallink Silja Line.

Kontakt en medarbejder:

ronnaug Rønnaug Engstad Laursen
Direkte Tlf: 3916 3349
ronnaug@ruby-rejser.dk
mona Mona Kristoffersen
Direkte Tlf: 3916 3342
mona@ruby-rejser.dk

Travelnorth er sammensat af de engelske ord ”rejs” og ”nord”. Dette er opstået på baggrund af Hurtigrutens historie, der går tilbage til 1893, hvor Kaptajn Richard With etablerede et dampskibsselskab for at sammenkæde det nordlige og sydlige Norge – altså Hurtigruten.

I 1968 startede Svalbard-ruten, der markerede begyndelsen på Hurtigrutens eventyrlige og unikke ekspeditionsrejser. Mulighederne har været mange og det har efterfølgende udviklet sig til at Hurtigruten er begyndt at sejle til de mere sydlige destinationer såsom Antarktis og Sydamerika.

”Den mest inspirerende partner i Danmark”

I 2016 vandt vi The Hurtigruten Award ”Den mest inspirerende partner i Danmark”. Der blev kun uddelt 3 priser i hele Norden og der er blevet lagt vægt på at Travelnorth er en professionel samarbejdspartner samt virksomhed i vækst.

“Explorer ambassador of the Year”

I 2017 vandt vi Global Trade event Award 2017. Vi ser frem til at hjælpe dig med at arrangere din næste rejse til Antarktis, Sydamerika, Grønland og mange flere spændende destinationer.

A Hurtigruten Ambassador is a key inspirator in their market to drive consumer engagement and desire to book authentic and taylormade exploration travels. With great passion and determination to succeed in the market place, the Hurtigruten Ambassador is a preferred partner of the world leader in exploration travel“.

Agenter for Skandinaviens største og mest populære rederier

Vi er agent for flere af Skandinaviens største og mest populære rederier, og vi kan på den måde servicere alle behov og former for færgetransport i det meste af Norden. Ud over transport er det selvfølgelig også oplagt at benytte vores mange færger på spændende krydstogter og bruge disse som udgangspunkt til en afslappende ferie, et romantisk weekendophold eller spændende ekspeditioner.

Vi tilbyder rejser til både grupper og individuelle rejsende og kan både være behjælpelige med rejser langs Norges Kyst, ekspeditionsrejser, samt rejser til de Baltiske lande. Travelnorth har kontor på Mejlgade i Aarhus og er en del af Ruby Rejser ApS, og du er velkommen til at kontakte os, når du er klar til planlægningen af din næste rejse.

Eksperter i Hurtigruten

Hurtigruten er Norges mest populære rejsepartner på vandet. Med en flåde på 11 skibe, som sejler langs hele Norges kyst fra syd til nord, er det muligt at opleve hele spektret af Norges fascinerende natur.

Hurtigrutens skibe varierer meget fra hinanden:
MS Lofoten fra 1964 er stadig en publikumsfavorit med en flot, klassisk indretning – mens det nyeste skud på stammen, MS Midnatsol fra 2003, er indrettet helt anderledes med et mere moderne udtryk – og det højteknologiske explorer skib MS Fram bruges primært til ekspeditioner i polarområderne.

Vidste du at…

Hurtigruten blev stiftet tilbage i 1893

Dengang var det med som postrute med kontrakt fra den norske regering. Dengang tilbagelagde MS Vesteraalen turen fra Trondheim til Hammerfest på godt 41 timer – og rutens åbning betød, at udbringningstiden på post fra det centrale Norge til Hammerfest blev forbedret væsentligt – fra op til 5 måneder til kun 7 dage. I dag er rederiets primære fokus på Krydstogt i Norge.

Navnene på skibene går i arv

Tidligere opnåede mange af skibene og deres kaptajner nærmest heltestatus for – på heroisk vis – at trodse de farlige vind- og vejrforhold i de klippefyldte omgivelser. En status som er gået i arv til næste generation af skibe. I dag er flere af skibene 3. i rækken af arvtagere af denne stærke tradition. Eks. bærer MS Vesteraalen samme navn som det første skib i Hurtigrutens flåde anno 1893.

Hver havn anløbes 2 gange dagligt

Turen fra Bergen til Kirkenes og retur tager i dag 11 dage og de 11 skibe anløber 34 forskellige havne og anløbssteder undervejs. Hver havn anløbes hver dag af et nordgående og et sydgående fartøj.

Hurtigruten satte rekord for TV i 2011

134 timer (!) så mange timer sendte NRK2 uafbrudt tilbage i 2011, da samtlige minutter af rejsen fra Bergen til Kirkenes blev transmitteret live i norsk TV. Rejsen blev filmet ombord på MS Nordnorge og gav alle en mulighed for at opleve den spektakulære rejse langs Norges kyst hjemme fra sofaen. Der findes heldigvis en forkortet udgave af NRK’s dokumentar om Hurtigruten på 1 time.