INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSEL

Minikrydstogt til Stockholm og Tallinn

Tag på eventyr med Tallink Silja Line

Tag med på et magisk minikrydstogt med Tallink Silja Line og oplev Sveriges kulturelle metropol Stockholm og den moderne middelalderby Tallinn i Estland.

In stock
Travel Code
TAL05

Det kan du glæde dig til

På dette minikrydstogt oplever du metropolen Stockholm og "danskerbyen" Tallinn. Du starter med at udforske den smukke svenske hovedstad. Her kan du bruge dagen på at blive ekstra kendt med seværdigheder såsom Slottet, Vasamuseet, Junibacken og Gröna Lund. En gåtur gennem det velbevarede Gamla Stan er en uforglemmelig oplevelse, hvor det her er vigtigt ikke at have travlt. 

Ombord på et af Tallink Silja Lines skibe sættes kursen herefter mod den gamle middelalderby i Tallinn, der er en af Europas bedst bevarede middelalderbyer. Her møder du smalle brostensgader, charmerende restauranter og gamle huse med pastelfarvede facader. Udenfor den gamle by finder du de moderne blanke facader, trendy stormagasiner, hoteller, designbutikker, natklubber mv. Det er denne blanding mellem det middelalderlige og topmoderne, der bl.a. gør Tallinn til en spændende og interessant destination. Det var desuden i Tallinn, at Dannebrog ifølge sagnet faldt ned fra himlen, og på estisk betyder Tallinn da også ”Danskerbyen”.

Sejlrute

Minicruise fra Stockholm til Tallinn og retur med Ruby Rejser

Dagsprogram

Dag 1: Oplev smukke Stockholm
Du har dagen til på egen hånd at udforske Stockholm, der med sine mange museer, gallerier, butikker og restauranter byder på en indbydende storbystemning fyldt med kultur. Besøg eksempelvis Vasa Museet med verdens eneste bevarede skib fra det 17. århundrede eller Gamla stan, som er et velbevaret område fyldt med attraktioner, seværdigheder og caféer. Brug dagen til at udforske denne interessante by, der også er kendt som Nordens Venedig.

Kl. 17.30 stævner du ud fra Stockholm med et af Tallink Silja Lines skibe. Ombord er der flere aktivitetsmuligheder, og du kan f.eks. forkæle dig selv i sauna-afdelingen, nyde en lækker middag i en af restauranterne eller slutte aftenen af med en dans eller drink i en af barerne. I løbet af dagen annonceres forskellige underholdningsmuligheder ombord, og der er en masse at lave for både små og og store.

Dag 2: Udforsk middelalderlige Tallinn
Du ankommer til Tallinn kl. 10.00, hvorefter du har dagen til fri disposition. Med ca. 8 timer i land er der god tid til at udforske Tallinns smukke gamle bydel, der er delvist omkranset af en velbevaret middelalderbymur med forsvarstårne. Netop denne bymur er med til at gøre Tallinn til en af de bedst bevarede middelalderbefæstninger i Europa, og for et beskedent beløb kan du komme op og vandre lidt hen ad muren. Gå også på opdagelse i byens små sidegader, hvor du kan nyde en frokost på en af de mange små hyggelige caféer eller gøre en god handel på fine estiske mærkevarer i de traditionelle specialbutikker.

Du stævner ud fra Tallinn kl. 18.00.

Dag 3: Kursen er sat mod Stockholm
Du kan nyde en afslappende morgen ombord på Tallink Silja Lines skib og måske hoppe ind i sauna-afdelingen, inden du går fra borde. Du ankommer til Stockholm kl. 10.15 og har endnu engang mulighed for at gå på opdagelse i charmerende Stockholm.

Skibe og kahytter

Skibene M/S Baltic Queen eller M/S Victoria
Ombord på Tallink Siljas flotte skib kommer du hurtig i god stemning. Skibene har flere restauranter og hyggelige caféer. Om aftenen kan du finde tonen i baren, og musikken byder på alt fra glade dansebands til pop og natclub-musik. Du har også mulighed for at tage med til et underholdningsshow. Shopping er en naturlig del af rejsen, og du kan finde et godt udvalg af kosmetik, gaver, nye trends og design til gode priser. Har du brug for afslapning, kan du forkæle dig selv med en spa-behandling som opladning til storbyferien. Ombord kan du indkvarteres i enten en indvendig eller en udvendig kahyt.


  • Indvendige kahytter: Kahytter uden vindue med plads til 1-4 personer. Kahytterne er udstyrede med garderobe, separate senge, bruser og wc.
  • Udvendige kahytter: Kahytter med vindue med plads til 1-4 personer. Kahytterne er udstyrede med garderobe, separate senge, bruser og wc.

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato

1 person. Udvendig kahyt til 1 person

Fra 1.098,- DKK

1 person. Indvendig kahyt til 1 person

Fra 898,- DKK

2 personer. Indvendig kahyt til 2 personer

Fra 598,- DKK

2 personer. Udvendig kahyt til 2 personer

Fra 698,- DKK

3 personer. Indvendig kahyt til 3 personer

Fra 498,- DKK

3 personer. Udvendig kahyt til 3 personer

Fra 598,- DKK

4 personer. Indvendig kahyt til 4 personer

Fra 398,- DKK

4 personer. Udvendig kahyt til 4 personer

Fra 498,- DKK
Praktiske Informationer

Mulige ankomstdage:

  • Alle dage fra 2. juni - 31. december

Prisen inkluderer:

  • Krydstogt Stockholm-Tallinn-Stockholm
  • 6 timer til oplevelse i Tallinn
  • To overnatninger i valgt kahytstype
  • 2 x morgenbuffet på krydstogt

Prisen inkluderer ikke:

  • Transport til og fra Danmark
  • Transfer til/fra lufthavn og havne
  • Måltider udover morgenmad 

Mulige tilkøb:

  • Fly t/r fra Danmark 
  • Hotelovernatning i Stockholm 
  • 2 x aftenbuffet på krydstogt

    Gå til toppen af siden

    Loading...