INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSEL

Vandring på Færøerne

8 dages vandring hvor du kører i lejet bil mellem vandreruterne

Kom med på en vandreferie i de helt rigtige omgivelser! Vandring på Færøerne er noget helt specielt, da du der omgivet af enestående natur, hvor end du går. 

In stock
Travel Code
VAI-063

Det kan du glæde dig til

Færøerne er det ideelle rejsemål for dig med hang til natur og friluftsoplevelser. Det er et usædvanligt sted at rejse, da afstanden til den enestående, foranderlige, imponerende, på en gang vilde og rolige natur er meget lille lige meget hvor på Færøerne, du befinder dig. Det mere udfordrende terræn nås kun til fods, og en oplagt måde at udforske øerne på er derfor at vandre omkring på dem. Der er vandrestier på alle øerne. Nogle er markerede med "varder", der fungerer som vejvisere for vandrende mellem bygderne.

Færøerne er lig med fantastisk natur, en fascinerende historie og et rigt kulturliv. Det afvekslende vejr med regn, dis, varme og solskin giver enestående naturoplevelser, og mødet med de gæstfrie indbyggere er en væsentlig del af oplevelsen. Der er fugle og får, uberørt natur og isolerede bygder. Der er stilhed, der kun brydes af brusende vandfald og øredøvende brænding.

Vi har sammensat en pakke, der giver dig en dejlig uge fyldt med varierende vandreture. Vi tilbyder et program med detaljerede rutebeskrivelser, men du bestemmer selv farten og kan tilrettelægge og tilpasse programmet efter ønsker og behov.

Kort

* Vi gør opmærksom på, at kortet er vejledende og derfor ikke indeholder præcise angivelser.

Dagsprogram

Dag 1: Ankomst til Færøerne
Efter ankomst vil jeres lejebil stå klar til jer ude i lufthavnen. Første stop er Hotel Vágar, som ligger kun 200 meter væk fra lufthavnen. Her skal du overnatte de første to nætter. Vi anbefaler, at du starter denne uge med en tur over bjerget fra Bø til Gásadalur.
 

Dag 2: Mykines
Dagen kan bruges på en tur til den fantastiske fugleø Mykines. Vandreturen går ud til Mykines-holmen, som er kendt for dens udfordrende rute og rige fugleliv. Det er mest søpapegøjer og suler, som er attraktionen her, men måske du ser nogle nysgerrige sæler også. Færge og guidet tur kan tilkøbes.
 

Dag 3: Suðuroy
I dag går turen til den sydligste ø Suðuroy. Her er en fantastisk vandretur til Hvannhagi på programmet, hvor du undervejs bliver mødt af en smuk udsigt over Lítla Dímun og Stóra Dímun. De to næste nætter er på Hotel Tvøroyri.
 

Dag 4: Sumba
Besøg det smukke og unikke stenlandskab i Blæing ved Sumba. Ved starten af vandreturen vil du have en fantastisk udsigt mod det smukke 469 meter høje Beinisvørð, som er et af Færøernes mest kendte fuglefjeld.
  

Dag 5: Tórhavn
Turen går tilbage til Tórshavn, hvor du kan bruge dagen til at opleve byen, komme ud på en bådtur, slappe lidt af eller bare nyde den fredelige hovedstad. Vi anbefalder en gåtur igennem den gamle bydel á Reyni og forbi verdens ældste parlament Tinganes. De tre sidste nætter overnatter du på hotel Hotel Streym eller 62N Hotel i Tórshavn.
 

Dag 6: Nolsoy
Kun 20 minutter med færge fra Tórshavn vil du opleve livet på den lille ø Nolsoy, hvor folk stadig lever det fredelige og traditionelle liv. Tag på vandretur ud til fyrtårnet ude på Borðan.
  

Dag 7: Fra Tórshavn til Kirkjubø
I dag skal du på vandretur fra Tórshavn til Kirkjubø, Oplev det gamle historiske center på Færøerne med huse fra år 1100. Besøg den gamle gård Roykstovan, som er over 900 år gammel, Færøernes ældste kirke fra år 1111 samt ruinerne af St. Petersburg og Magnus Katedralen.
 

Dag 8: En sidste vandretur inden hjemrejse
Denne uge med mange fantastiske vandreture er kommet til ende. Inden du rejser, anbefalder vi en vandretur ud til det store spektakulære vandfald Bøsdalafossur. Bilen afleveres ude i lufthavnen ved afrejse.

Vejr og klima

Vejr og klima

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato

1 person. Enkeltværelse

Fra 18.895,- DKK

2 personer. Dobbeltværelse

Fra 9.950,- DKK
Praktiske Informationer

Vi tager forbehold for prisændringer og tilgængelighed.

 

Afrejsedato:

Hver dag fra 1. maj - 24. august

 

Prisen inkluderer:

  • Fly fra København t/r (Det er også muligt at flyve fra Billund mod gebyr - Kontakt os for pris) 
  • 2 nætter på Hotel Vágar*** inkl. morgenmad
  • 2 nætter på Hotel Tvøroyri** inkl. morgenmad
  • 3 nætter på Hotel Streym*** eller 62N Hotel*** inkl. morgenmad
  • 8 dages billeje i bilkategori A (Nissan Micra eller lign.) inkl. fri kilometer, forsikringerne CDW+TP (Selvrisiko på 7.000 kr. pr. skade), lufthavnsafgift og moms 
  • Detaljeret vandreprogram

Ikke inkluderet i prisen:

  • transport på Færøerne (færger og tunneler)

Tilkøb:

  • Udvidet bilforsikring SCDW (Reducerer selvrisikoen til 1.000 kr. pr. skade) 
  • Opgradering af bil til en anden kategori
  • Heldagstur til Mykines med lokal guide inkl. færge

Rabatter:

  • Vælger du indkvartering i et enkeltværelse, men rejser sammen med andre, kan du opnå en rabat. Venligst kontakt os for nærmere information.
  • Der gives en børnerabat for børn under 12 år. Venligst kontakt os for nærmere information.

Gå til toppen af siden

Loading...