Information om Coronavirus og din rejse med Ruby Rejser

 

Coronavirus/Covid-19 har i høj grad påvirket turismebranchen og danskernes rejsemuligheder i 2020. Selvom dele af verden igen er åbnet op for modtagelse af turister, er situationen konstant omskiftelig, og Udenrigsministeriet justerer løbende sine rejsevejledninger. Der medfølger dog unægteligt en masse spørgsmål til de nye rejsevejledninger. Disse spørgsmål vil vi hos Ruby Rejser forsøge at imødekomme og besvare her.

Hvordan forholder du dig, hvis du har købt en pakkerejse hos os?

Hos Ruby Rejser følger vi naturligvis situationen nøje, og vi lægger os 100% op ad anbefalingerne fra Udenrigsministeriet (UM). Vi følger ligeledes UM’s rejsevejledning vedrørende de forskellige destinationer, og siden bliver løbende opdateret - i rejsevejledningen kan du læse nærmere om anbefalinger og regler i specifikke lande. Derudover følger vi vejledningerne fra Danmarks Rejsebureau Forening og Pakkerejseloven i forhold til Conoravirussen. Nedenfor kan du se, hvordan du skal forholde dig ift. din kommende pakkerejse. 

  • Hvis UM fraråder udrejse til din feriedestination eller din rejsedestination har indrejserestriktioner
    Hvis du har købt en pakkerejse til et land, som Udenrigsministeriet pludselig fraråder alle ikke-nødvendige rejser til, kan du få refunderet det fulde beløb for pakkerejsen. Det gælder uanset, om myndighederne i det gældende land har valgt at åbne landets grænser. Ligeledes er det også gældende hvis, at din rejsedestination har indrejserestriktioner eller karantænekrav for danskerne ved afrejsetidspunktet, som gør at du ikke kan rejse dertil, kan du få refunderet det fulde beløb for din pakkerejse. Hos Ruby Rejser har vi sat en ære i at tilbagebetale vores kunder hurtigst muligt, hvis deres pakkerejse er blevet aflyst grundet Corona. Alle kunder har fået tilbagebetalt deres penge senest 14 dage efter rejsen skulle have været gennemført. Det er også altid en mulighed at modtage et gavekort på det respektive beløb, så du kan bruge det på en ny rejse i fremtiden.

  • Hvis din pakkerejse ikke kan gennemføres
    Hvis din pakkerejse eller en stor del af den ikke kan gennemføres, har vi ret til at aflyse rejsen. Det vil fx være tilfældet, hvis Udenrigsministeriet fraråder alle ikke-nødvendige rejser til det land, rejsen går til, hvis transporten til destinationen ikke kan gennemføres, hvis aftaler med leverandører må ændres eller andet. I tilfælde af, at en rejse ikke kan gennemføres underretter vi dig herom hurtigst muligt, og du har krav på at få tilbagebetalt beløbet, du har betalt.

  • Ombooking eller gavekort?
    Hvis din pakkerejse bliver aflyst pga. Udenrigsministeriets anbefalinger eller det pågældende lands indrejserestriktioner for danskerne, kan du enten vælge at få pengene refunderet eller modtage et gavekort på det respektive beløb. Har du derimod interesse i at ombooke din pakkerejse til en ny dato eller destination, kan vi undersøge mulighederne for dig. Det kræver dog, at vi undersøger mulighederne hos vores partnere/leverandører, hvorfor en ombooking ikke kan garanteres. Vi gør dog altid vores bedste for at hjælpe dig.
  • Afbestillingsregler
    Hvis du ønsker at afbestille en rejse til et land, som Udenrigsministeriet ikke fraråder at rejse til, gælder vores almindelige rejsebetingelser. Dem kan du læse på https://ruby-rejser.dk/rejsebetingelser.

  • Betalingsfrister
    Trods den nuværende situation henstiller vi til, at restbeløb indbetales som normalt. Betalingsfristen er uændret og fremgår af dit rejsebevis. Manglende indbetaling af restbeløb vil anses som mislighold af aftalen. Det betyder, at vi kan annullere din bestilling, og at dit depositum vil gå tabt. Ønsker du selv at annullere din rejse, gælder vores almindelige afbestillingsregler. Indbetaler du derimod restbeløbet, har du overholdt din del af aftalen, hvilket giver ret til fuld refusion af rejsens pris, skulle din rejse blive annulleret på baggrund af Udenrigsministeriets rejsevejledninger. Det er naturligvis vores anbefaling, at du indbetaler restbeløbet, da du gennem både Pakkerejseloven og Ruby Rejsers medlemskab af Rejsegarantifonden er sikret på bedste vis.

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har lavet en oversigt over dine rettigheder, hvis du har købt en pakkerejse - du kan læse nærmere om, hvad de nye rejsevejledninger betyder for dig i denne guide. 

Hvis der kommer ændringer i din rejse, vil du altid blive informeret herom!

Utryg ved at booke en fremtidig rejse?

Hvis du køber en rejse hos Ruby Rejser er du altid i sikre hænder. Vi er medlem af Rejsegarantifonden (medlemsnummer 206), der er sat i verden for at sikre kunderne og deres penge, hvis et rejsebureau går konkurs. Derudover er du ved køb af en pakkerejse dækket af Pakkerejseloven, der sikrer, at du får dine penge retur, hvis en rejse ikke gennemføres.

Når du køber en rejse hos Ruby Rejser er du altså både dækket gennem Pakkerejseloven og Ruby Rejsers medlemskab af Rejsegarantifonden, hvilket betyder, at du er sikret på absolut bedste vis. Læs nærmere om hvordan du er dækket af Rejsegarantifonden her.

Vi anbefaler derfor, at du lægger rejseplaner, som du plejer. Samtidig er det vigtigt, at du sørger for at have en god rejseforsikring. Vi anbefaler en rejseforsikring og afbestillingsforsikring hos Gouda, som giver en sikker dækning- også i forbindelse med Coronavirus. De dækker generelt bedre end almindelige indboforsikringer og forsikringer gennem kreditkortselskaber. Gouda dækker blandt andet, hvis du bliver sat i karantæne før din afrejse, eller hvis du bliver sat i karantæne under selve rejsen og ikke kan rejse hjem på den planlagte dato. Derudover dækker Gouda feriekompensation, hvis du har været syg på din rejse. Læs om Goudaforsikringer i forbindelse med corona her

Hvordan situationen udvikler sig over den kommende tid, afhænger af en masse faktorer såsom Udenrigsministeriets anbefalinger, mulige flyforbindelser, etc. og vi anbefaler derfor, at du nøje følger Udenrigsministeriets og Sundhedsstyrelsens råd og vejledninger, der løbende opdateres. Vi håber på jeres tålmodighed og forståelse i denne ekstraordinære situation!

Du er også altid velkommen til at kontakte os, hvis du ikke finder svar på dine spørgsmål her på siden. Kontakt os på (+45) 8615 3599.