INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSEL

Latinamerikas mangfoldige kulturer og nationalparker

Chile, Peru, Ecuador, Panama & Costa Rica| Rejs april 2022

Find din indre eventyrer frem og tag med på et ekspeditionseventyr fra Chile til Costa Rica. I de fem lande venter alt fra søløver, til betagende udsigter og seværdigheder fra UNESCOs verdensarvsliste.

In stock
Travel Code
EX-069

Det kan du glæde dig til

Tag med på en spændende ekspedition til fem af Latinamerikas smukke lande. Rejsen starter nordpå fra Chile og tager dig med langs den betagende kyststrækning til Costa Rica. Her kan du glæde dig til at opleve gamle pyramider, uforglemmelige nationalparker og blive introduceret til landendes smagfulde køkkener.

Når du sejler med et af Hurtigrutens skibe, kommer du til at opleve lande på en helt unik måde – du kan nemlig udforske både byer på fastlandet og de mange smukke, fjerne øer. Det kan dog ske, at vejrforhold kan ligge til grund for ændringer eller annulleringer af de originaler planer. En ting kan du dog være sikker på – du vender hjem med et hav af autentiske oplevelser i rygsækken.

Ekspeditionseventyret tager dig med til smukke, uforglemmelige steder og byer. Du kan blandt andet glæde dig til at besøge Valparaiso, der er på UNESCOs verdensarvsliste, samt nykolonialistiske La Serena og feriebyerne Iquique og Arica. Vi rejser videre til Paracas og Ballestas-øerne, Perus fortryllende hovedstad Lima, hvor der er rig mulighed for at få nye, gastronomiske smagsoplevelser. Der bliver rig mulighed for at træde i fortidens fodspor, når vi lægger anker ved Salaverry og besøger gamle templer og ruinbyer omkring Trujillo.

Vi sætter kurs sydpå mod paradislignende områder i Ecuador, Panama og Costa Rica. Her venter Puerto Bolivar og Parque National Machalilla på Isla de la Plata på dig. I den ecuadorianske by Manta, er det oplagt at besøge Montecristi, hvor de ikoniske panamahatte stammer fra. Her kan du erhverve dig en håndlavet, klassisk hat at fortsætte rejsen med i bedste stil. Du kan også se frem til at aflægge visit på den fortryllende ø, Cabaco Island, i Panama og Costa Ricas byer Golfito og Quepos. Begge byer inviterer dig med til de lokale nationalparker, der gemmer på en rig, frodig natur og det utroligste dyreliv.

Rejseplan

Dag Sted
1 Valparaíso, Chile
2 La Serena, Chile
3 Til søs
4 Iquique, Chile
5 Arica, Chile
6 Til søs
7 Paracas, Peru
8 Callao/Lima, Peru
9 Salaverry/Trujillo, Peru
10 Til søs
11 Puerto Bolivar, Ecuador
12 Isla de la Plata, Ecuador
13 Manta, Ecuador
14 Til søs
15 Cebaco Island, Panama
16 Golfito, Costa Rica
17 Quepos, Costa Rico
18 Puntarenas, Costa Rica

Kort

Kort

Dagsprogram

Dag 1. Liv og bakker i Valparaiso

Ekspeditionseventyret starter i Chile, hvor du påmønstrer MS Roald Amundsen i Valparaiso, der står på UNESCOs verdensarvsliste. Den smukke by er bygget på stejle bakker, så du dermed kan se frem til en uimodståelig udsigt over havet og den historiske by bestående af monumenter, kirker, kabelbaner og farverige huse. Her er masser at give sig til. Måske kommer du forbi et betagende kunstmuseum, som du vil udforske. Ombord på skibet kan du falde godt til rette, deltage i den obligatoriske sikkerhedsøvelse og hente din gratis ekspeditionsjakke. Om eftermiddagen mødes besætningen og kaptajnen til en velkomstskål. Nu er eventyret i gang.

Dag 2. Nykolonialistiske La Serena

Vi går på opdagelse i La Serena, der byder på billedskønne strande og en by ud over det sædvanlige. Den nykolonialistiske stil har en uforglemmelig charme. Her er rige muligheder for at gå lange ture og nyde de hyggelige cafeer og butikker.

Dag 3. Til søs

Dagen byder på en betagende sejlads mod nye oplevelser. Nyd roen på dækket, deltag i spændende foredrag i Videnskabscenteret og nyd tilværelsen langt hjemmefra.

Dag 4. Iquique

Vi er ankommet til Iquique, der er beriget med eksotiske palmer og promenader. Byen er en af Chiles vigtige kystbyer, og der er dermed altid gang i gaderne hele året rundt. Find pungen frem i den toldfrie Zofri Mall og spids ører til en rundvisning på korvetten La Esmeralda, der stammer fra Stillehavskrigen. Du kommer ikke til at kede dig i Iquique. Dagens højdepunkt er den forladte salpetermineby Humberstone, som vi finder i Atacama-ørkenen.

Dag 5. Byen med det evige forår

Aricas ørkenklima sætter byen på listen over en af verdens tørreste byer, til trods for at det er en kystby. Der er derfor næsten garanteret solskin hver dag, hele året rundt. Det betyder derfor at de lokale nyder et evigt forår i byen - og det kan du også se frem til. Slap af på stranden, fang bølger med et surfboard eller få gang i kroppen på en gåtur til til El Morro-klinten, der nås på en 15 minutters gåtur. En populær attraktion er også San Marcos-katedralen, som er tegnet af Gustave Eiffel, som er kendt for at have tegnet Eiffentårnet, tilbage i 1876. Gå også på udkig i Calles 21 de Mayo og Bolognesi, som er livlige gågader med masser af spisesteder og artesanía-boder, mens El Agro-markedet og madmarkedet er fuld af flotte syns- og dufteindtryk. På det lokale arkæologiske museum San Miguel de Azapa kan du se kunstgenstande fra Chinchorro-kulturen og lade dig forundre over mumier, der er ældre end dem fra Egypten. Gå mod den sydlige del af byen for at vandre gennem det mere krævende terræn Playa Corazones og udforske hulerne i Anzota. På en valgfri udflugt kan du også få mulighed for at se geoglyffer i Lluta Valley og Lauca-nationalpark.

Dag 6. Til søs

Kursen mod Peru er sat – og du kan forsat nyde spændende foredrag ombord på skibet. Farvandene på denne tur er en del af Humboldtstrømmen, der afkøler områdets klima og giver en betagende, klar himmel. Strømmen opretholder økosystemet, der øger væksten af sardiner, ansjoser og makrel. Når du ikke lærer nyt om området, kan du benytte dig af skibets fitnesscentre, der både udendørs og indendørs kommer med den smukkeste udsigt. Eller måske er du mere til et dyp i den opvarmede infinitypool.

Dag 7. Fugle og brandy

I Peru skal vi først og fremmest udforske den lille ferieby Paracas, som er omgivet af brune klipper og betagende strande. Byen er alment kendt som El Chaco og byder på en lang række restauranter, som ligger som perler på en snor langs strandpromenaden. Her kan du forkæle dine smagsløg med lokale anretninger som jalea, som er en blanding af stegte fisk og skaldyr med salsa criolla og yuca-rod. Gå heller ikke glip af den peruanske stribefisk Pejerry. Den skyldes bedst ned med et glas pisco, som er en brandy baseret på vindruer. Længes du efter mere eventyr, kan du tage på bådtur til områdets øer, som anses som værende en mindre version af Galapagos øerne. Her venter der et utroligt dyreliv bestående af søløver, pingviner, pukkelhvaler og mange andre dyr.

Dag 8. Limas smagfulde køkken

Perus hovedstad Lima er en prægtig by. Her finder du både ørken, majestætiske bjerge og en suveræn kystlinje. I byen mødes gamle traditioner og en moderne tilgang til livet, når det kommer til kultur og gastronomi. Når du bevæger dig rundt i den centrale del af byen, bliver du mødt af en magisk arkitektur fra kolonitiden. Uden for byen finder du lerruinerne af pyramiderne Huaca Pucllana og Huaca Huallamarca. Har du en svaghed for kunst, kan du med fordel bevæge dig rundt i det lyse, boheme Barranco-kvarter, hvor du ikke kan undgå at opleve de iøjefaldende vægmalerier, kreative cafeer og kunstmuseer. Limes absolutte højdepunkt er og bliver det peruvianske køkken, som er anerkendt hele verden over. Krydr livet med cheviche, som er frisk fisk marineret i limejuice og andre krydderier.

Dag 9. Find din indre arkæolog frem

Havnen i Salaverry kan grundet vind og vejr være vanskelig at tilgå – men går alt efter planen, skal Trujillo, Perus tredje største by, udforskes herfra. Her kan du finde din indre arkæolog frem og tage med på opdagelse ved de mange ruiner, som går helt tilbage til år 900. Du bliver også beriget med synet af de mochikanske pyramider der ærer solen og månen – og som kan dateres flere hundrede år før byen og dens ruiner.

Dag 10. Til søs

Skibet sejler videre mod Ecuador. Hvis du trænger til at lade batterierne op efter de mange oplevelser, kan du med fordel bevæge dig ind i skibets wellnesscenter. Her kan du nyde en afslappende massage eller forkæle dig selv med et par lækre behandlinger. Det er både god for krop og sjæl.

Dag 11. Puerto Bolivars grønne guld

Puerto Bolivar er kendt for den vigtige eksport af kaffe, kakao, rejer og bananer – lokalt omtalt som oro verde, ”det grønne guld.” Udforsk bananplantager, naturreservater med kolibrier, parakitter og brøleaber, eller iagttag de enorme samlinger af fossile træer, der menes at være mere end 100 millioner år gamle. Byen er også kendt for havnens mange restauranter, med et stort udvalg af friske, smagfulde fisk. Det udsøgte måltid på havnen nydes med udsigt til de naturlige mangrovesumpe på Isla Jambeli.

Dag 12. Ecuadors andet Galapagos

Vi skal på opdagelse i Parque National Machalilla, som er Ecuadors eneste nationalpark tæt ved kysten. Nationalparken befinder sig på Isla de la Plata, som betyder ”Øen af sølv” – et navn som menes at stamme fra legenden om den engelske sømand Francis Drake begravede en stor sølvskat der. Nogle vil også sige, at det er fordi at øens fugleekskrementer får øen til at se skinnende og sølvfarvet ud inde fra fastlandet, når solen er fremme. Der er dog aldrig fundet nogen sølvskat på den 6 kvadratkilometer lille ø. Dog er øen i besiddelse af et rigt dyreliv, som ofte sammenlignes med Galapagos-øerne. Isla de la Plata gemmer nemlig på 32 fuglearter og vandet der omkranser øen, huser alt fra hvaler, djævlerokker, skildpadder og delfiner.

Dag 13. Et paradis af surfing og fisk

Med kurs mod Panama gør vi stop i Manta. Den travle havneby i Ecuador er meget moderne med højhuse, resorts og kasinoer. Byen er den perfekte at rejse til, hvis du elsker vandsport. Med sine lange kyststrækninger og strande vrimler der med surfere, bodyboardere og kitesurfere fra nær og fjern. Er du mere til en kold drink med en parasol i, er der også rig mulighed at nyde tilværelsen i Malencón Escenico der består af butikker, restauranter og barer. Gå ikke glip af restauranternes specialiteter med vildtfangede, saftige rejer, sorte muslinger, blæksprutter, rød snapper og alt muligt andet godt fra havet. Når din indre kulturelle sjæl skal slippes fri, kan du nyde godt af de mange kunstudstillinger og antikke genstande der udstilles i Museo Municipal Etnografico Cancebi.

Dag 14. Til søs.

Næste stop er Panama og på dag 14. stikker vi til søs igen. På denne sejlads krydser vi ækvator, hvor der pr. tradition holdes en ceremoni for Kong Neptuns velsignelse. Du kan bruge strækningen til at sætte pris på livet på havet, der transporterer dig fra A til B på den mest eventyrlige måde. Snup en drink i baren og del de mange oplevelser I har fået med hinanden som besætning og drøm jer videre til de mange oplevelser der stadig venter forude.

Dag 15. Øen hvor alt står stille

Glæd dig til at lægge visit på Panamas tredjestørste ø, Cebaco. Øen er næsten ubeboet, da den kun har en enkelt landsby, Cebaco, i den nordlige ende. Der er ingen offentlige færger der sejler til øen, hvilket resulterer i at øen er uspoleret, autentisk og helt upåvirket af masseturismen og udviklingen. Ved ankomst til Cebaco vil du blive mødt af uspolerede, smukke strande så langt øjet rækker. Derudover gemmer øen på vandrestier der snor sig igennem den frodige regnskov. Sørg også for at pakke snorklen og masken, så du kan udforske det utrolige undervandsliv der udspiller sig ved øen. Her finder du det smukkeste koralrev med fisk i alle regnbuens farver.

Dag 16. Fra bananer til palmeolie

MS Roald Amundsen har nu ført dig videre til Costa Ricas tropiske omgivelser. Her skal byen Golfito udforskes – og den kommer ikke til at skuffe. En gåtur ved områdets mange, naturskønne vandrestier er balsam for sjælen. Regnskoven gemmer nemlig på livlige vandfald og et utroligt dyreliv. Måske er du heldig at møde tukaner, araer, blå sommerfugle, myreslugere, dovendyr eller kappebrøleaber på din vej. Og hvad med en kajaktur til de lokale mangrover og isolerede strande, som en del af en valgfri udflugt? Området ved Golfito var engang en vigtig brik i bananindustrien, men er siden da skiftet retning og satset på palmeolieplantager og sportsfiskeri som sin primære indtægtskilde.

Dag 17. Paradiset Costa Rica

Quepos er en rigtig paradisby. Byen er kendt for sportsfiskeri, så der er masser at kigge på – specielt store både. Centralt findes der seks karreer med restauranter, gallerier og butikker. Den 1,6 kilometer lange strand, Playa Espadilla, lægger også op til at give den gas med diverse vandsportsaktiviteter. Højdepunktet og byens største attraktion Manuel Antonio-nationalparken. Den er at finde på Forbes’ liste over verdens smukkeste nationalparker – og det er ikke så mærkeligt. Den storslåede naturpark har en uimodståelig udsigt over bjerge, mangrover, laguner, strande og tropisk skov. Her har mere end 350 fuglearter og mere end 100 arter af pattedyr deres daglige gang. Derfor bliver nationalparken ofte omtalt som en udendørs zoologisk have. Befinder du dig på den famøse Perezoso-sti, bliver du måske mødt af araer, tukaner, høge, aber, dovendyr, leguaner og bæltedyr.

Dag 18. Slutningen på din eksotiske ekspedition

Det sidste stop på rejsen er byen Puntarenas og det er her du skal nyde Costa Ricas varme himmelstrøj en sidste gang i denne omgang. Befolkningen i byen her lever et afslappet kystliv, der bæger præg af den friske havluft der velsigner området dagligt. Nyd de svajende palmer med en batidos-frugtsmoothie og byens officielle snack, churchills, som er en kombination af frugt, shaved ice, sirup og almindelig is. Snacken er ganske rigtig opkaldt efter den britiske premierminister, fordi den lokale opfinder af snacken, blev anset for at ligne premierministeren. Da rejsen er ved at være slut, er det med at få så meget ud af tiden i Latinamerika som muligt. Du kan vælge at slutte af med en tur til Arenal-vulkanområdet eller tage på en junglebådtur efterfulgt af en aften i Costa Ricas hovedstad, San José.

Livet ombord MS Roald Amundsen

Ekspeditionsskibet MS Roald Amundsen er et af Hurtigrutens nyeste skibe og stod færdigt i 2019. Skibet er præget af banebrydende skandinavisk design med elegante møbler og komfortable kahytter, og er desuden et af de første ekspeditionsskibe i verden til at sejle fuldt elektrisk med hybridteknologi. Skibet har store udsigtsplatforme på flere dæk, så vores gæster kan komme så tæt som muligt på naturen og dyrelivet. MS Roald Amundsen har også tre restauranter med menuer, der afspejler råvarerne fra de områder, vi sejler forbi. Der findes et separat pooldæk inklusiv pools, jacuzzi og barer. Det nye skib har kun udvendige kahytter. Nedenfor kan du læse mere om to af kahytstyperne:  

  • Udvendig kahyt (kahytklasse RS)
    Denne udvendige kahytstype er på midterste eller nederste dæk. Kahytterne er på 17 m2, er rummelige og har vindue. Der er fleksibelt sovearrangement med separate senge og TV med høj kahyt-standard. Sengepladser fra 2 til 4 personer. 

  • Udvendig kahyt (kahytklasse RR)
    Denne udvendige kahytstype på mellemdækket er større og meget rummelig. Kahytterne er mellem 19 og 23 m2, har fleksible sengearrangementer og TV med høj kahyt-standard. Dobbeltseng er standard i denne kahytstype, men kan fås med enkeltsenge efter forespørgsel. Sengepladser fra 2 til 4 personer.

Priser på andre kahytstyper oplyses gerne ved anmodning. Kontakt os pr mail eller telefon.

Læs mere om skibet og kahytskategorier her

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato
Praktiske Informationer

Afrejsedato:

  • 3. april 2022

NB! Priser på andre kahytstyper, enkeltkahytter og afrejsedatoer end ovenstående oplyses ved anmodning. Kontakt os pr. mail eller telefon.

Prisen inkluderer:

  • Ekspeditionsrejse med Hurtigruten i valgte kahytskategori
  • Helpension ombord inkl. drikkevarer til måltider (øl, vin, sodavand og mineralvand) i restaurant Aune og Fredheim
  • À la carte-restaurant Lindstrøm inkluderet for gæster i suite
  • Kaffe og te ombord
  • Gratis Wi-Fi ombord. Vær opmærksom på, at vi sejler i fjerntliggende områder med begrænset forbindelse. Der er ikke mulighed for at streame.
  • Gratis, genanvendelig vandflaske til brug ved drikkevandshaner ombord
  • Engelsktalende Ekspeditionsteam, som organiserer og ledsager dig i løbet af aktiviteter ombord og på land
  • Mange forskellige inkluderede aktiviteter med udflugter

Ikke inkluderet:

  • Flyrejser, der ikke er nævnt ovenfor
  • Rejseforsikring og afbestillingsforsikringer
  • Bagagehåndtering
  • Tilvalgsudflugter på land med vores lokale partnere
  • Aktiviteter i små grupper med vores Ekspeditionsteam - frivillig deltagelse
  • Behandlinger i skibets wellness- og spa-område - frivilligt

    Bemærkninger:

    Vi tager forbehold for ændringer i planlagte program og rejserute grundet vind- og vejrforhold. På en ekspeditionsrejse er det ikke altid plan A, men nogle gange den ligeså gode plan B, der iværksættes. 

    Krav for deltagelse i rejsen:

    • Personlige oplysninger
      Der skal udfyldes et skema med personlige oplysninger efter bestilling. Vi gør opmærksom på, at pas skal være gyldigt mindst 6 måneder efter hjemkomst. Rejsende skal selv sørge for at opfylde alle visumkrav. Læs mere om alle indrejsekrav her.

    • Sundhedserklæring
      Alle skal udfylde en sundhedserklæring inden afrejse, Godkendelse af en læge er obligatorisk for rejser til Antarktis, Nordvestpassagen, Nordøstgrønland og Svalbard med undtagelse af sejladser med MS Nordstjernen. Lægeerklæringen må ikke udfyldes af lægen tidligere end 8 uger før afrejsedato. Formularen fremsendes sammen med øvrige dokumenter ved bestilling af rejsen. 

    Hurtigrutens fleksible prissystem:

    De bedste priser og kahytter får du ved at bestille din rejse så tidligt som muligt. Priser er fleksible, hvilket betyder, at de kan variere afhængig af afrejsedato, kahytstype og tilgængelighed ombord på skibene. Prisen ændrer sig ikke, efter du har fået en bekræftelse fra os. Priser oplyses også gerne på anmodning ved at kontakte os pr. mail eller telefon.

    Særlige betalingsvilkår:

    Vi gør opmærksom på, at der på denne rejse er særlige betalingsvilkår, der afviger fra vores standard betalingsvilkår beskrevet i vores generelle betingelser. Depositummet er ifølge vores standardsats, mens restbetalingen forfalder 90 dage før afrejse. Er der mindre end 90 dage mellem bestillingsdatoen og afrejsedatoen forfalder hele beløbet til betaling straks.

    For yderligere betalingsvilkår, som ikke er specificeret her, refereres der til vores generelle betingelser, der stadig vil være gældende.

    Vi tager forbehold for ændringer til de viste priser og tilgængelighed

    Gå til toppen af siden

    Loading...