Dag 1. Reykjavik - rejsens begyndelse
Reykjavik er verdens nordligste hovedstad. Navnet betyder "den rygende bugt" på grund af dampsøjlerne, som stiger fra områdets mange varme kilder. Tag eventuelt et par dages ophold for at udforske områdets gejsere, bjerge, gletsjere og termiske bade inden rejsen med M/S Fridtjof Nansen.
Dag 2-3. Krydsning af Danmarksstrædet
Fra Reykjavik går turen ud på åbent hav, hvor vi skal krydse Danmarksstrædet. Vi har mere end 1000 km til Grønlands sydspids, hvilket er næste mål for rejsen. Når vi krydser Danmarksstrædet, sejler vi i kølvandet på de store nordiske bosættere, der forlod Islands kyst for mere næsten 1000 år siden.
Dag 4. Smalt farvand med landskab udover det sædvanlige
Mange anser Qaqortoq for at være en af Grønlands smukkeste byer på grund af dens mange farverige huse. Byen har ca. 3000 indbyggere og er let at udforske til fods. Du kan også vælge at tage med på en af udflugterne og få indblik i den lokale kultur. Den lange fjord omkring Prins Christians Sund er omgivet af bjerge, som når op til 2.220 meters højde. Flere gletsjere strækker sig helt ud til vandet, hvor der skabes isbjerge i alle former, nuancer og størrelser. Hvis kanalen er blokeret af is, sejler vi i stedet omkring Nunap Isua (Kap Farvel).
Dag 5. Fotogen grønlandsk by
Mange anser Qaqortoq for at være en af Grønlands smukkeste byer på grund af byens mange farverige huse. Byen har ca. 3.100 indbyggere og er let at udforske til fods. Du kan også vælge at tage med på en af udflugterne og få indblik i den lokale kultur.
- Inkluderet udflugt:
- Qaqortoq – Vandretur til Tasersuaq (2t): Qaqortoq stiger stejlt over det omgivende fjordsystem og opleves bedst til fods. Vi går udenfor byen for at se dens vandforsyning i den store sø, Tasersuaq. Langs søbredden er der en fantastisk udsigt, der giver ærefrygt for den majestætiske natur.
- Tilvalgsudflugter:
- Kaffemik (1-1,5t): Deltag i en traditionel grønlandsk kaffemik, hvor en grønlandsk familie serverer et stort udvalg af specialretter. Kaffemik er en grønlandsk tradition ved særlige lejligheder som fødsler, fødselsdage, første skoledag og konfirmation.
- Great Greenland garveri (1t): Inuitternes gamle jagtkultur er fortsat et vigtigt levebrød i Grønland og rygraden i grønlandsk kultur som helhed. Garvning, eller bevaring af huder, er et fag, der har været praktiseret i tusindvis af år. På denne tur har I mulighed for at besøge Great Greenland, Grønlands eneste garveri, og se hvordan huder og skind forarbejdes.
Dag 6. Glemt vikingeboplads
Ifølge arkæologer bosatte vikinger sig i området Ivittuut for over tusind år siden, men de blev ikke boende her. Det menes, at Ivittuut er den sidste vikinge-boplads i Grønland, men også den, der først blev forladt. Nu er byens eneste indbyggere strejfende moskusokser, der normalt græsser på de nærliggende sletter.
Dag 7. Tid til at udforske Kvanefjord
Vi sejler dybt ind i Kvanefjord for at opleve den spektakulære region Paamiut. Skibets erfarne officerer og Ekspeditionslederen tilrettelægger dagens aktiviteter ud fra vejr- og isforholdene. Det kan være en vandretur til et smukt udsigtspunkt, sejlture i skibets små både eller kajakroning.
Dag 8. Oplev Grønlands hovedstad
Dagen byder på et besøg i Grønlands hovedstad Nuuk. Grønlands største by med næsten 17.000 indbyggere byder på alle storbyens glæder og står i slående kontrast til de små bygder, vi tidligere er kommet forbi. Vi kan anbefale at besøge Katuaq, Nuuks smukke kulturhus, hvor man finder byens biograf, spillested og café mm. Byens svømmehal er også et populært sted for byens beboere. En tur ud til Universitetet og Grønlands Naturinstitut kan også anbefales.
- Inkluderet aktivitet:
- Nuuk - Bustur og museumsbesøg (1-2t): Oplev udstillinger om Grønlands historie de seneste 4.500 år - fra de første arktiske stenalderkulturer til nordboernes bygder, ankomsten af Thule-kulturen og den gradvise overgang til det moderne Grønland.
- Tilvalgsudflugter:
- Kulturhistorisk vandring (2t): Gå ikke glip af muligheden for at se nogle af de mest spændende steder i Grønlands hovedstad, Nuuk. Tag med på denne sightseeingtur rundt i byen, før du besøger Nationalmuseet, der giver et indblik i Grønlands spændende fortid.
- Byrundtur i Nuuk (1,5t): Nuuk er en storby efter grønlandske forhold, men den mægtige natur dominerer. Vi passerer charmerende træhuse i den gamle bydel ved havnen og det moderne, prisbelønnede kulturcenter Katuaq,
Dag 9. Sukkertoppen Maniitsoq
Maniitsoq blev grundlagt i 1755, og navnet betyder "Det ujævne sted". Navnet henviser til de klippefyldte bakker og bjerge, som former byen. Byen er gennemskåret af naturlige kanaler, og det danske navn for byen er Sukkertoppen. Oplev byens historie og kultur på museet.
Dag 10. Beboerne ved rævehulerne
Sisimiut ligger 40 kilometer nord for Polarcirklen og er Grønlands næststørste by med minder, der går 4.500 år tilbage. Det er en moderne, hurtigt voksende by, men en by som samtidig fastholder gamle traditioner. Byens navn betyder Folk, der lever ved rævehuler, og der er mange udflugtsmuligheder i området.
- Inkluderet aktivitet:
- Sisimiut - Kajak-demo og museumsbesøg (2t): Sisimiut er Grønlands andenstørste by med omkring 5.500 indbyggere. Dette gør byen næsten 4 gange mindre end hovedstaden, Nuuk. Den lokale guide tager jer med på en gåtur gennemden smukke farvestrålende Der vil blive fortalt om livet i Grønland og Sisimiut, når I passerer kajakklubben, museet, rådhuset, kulturcenteret, fiske- og kødmarkedet og andre spændende steder.
- Tilvalgsudflugter:
- Se Sisimiut med bus (1,5t): Tag på en behagelig tur i Sisimiut, hvor den lokale guide vil fortælle om hverdagen, byens historie og de interessante bygninger I passerer. Turen inkluderer to stop, hvor der ene er ved byens slædehunde, og det andet er på toppen af Sisimiut, hvorfra der er en fantastisk udsigt over havet og bjergene syd for byen.
- Byvandring i Sisimiut (2t): Som pendant til busturen kan I også vælge en vandretur i Sisimiut. Her vil den lokale guide også fortælle om byens historie og de interessante bygninger.
- Vandretur til Palasip Qaqqaa (3-4t): Tag på en udfordrende vandretur til Palasip Qaqqaa, hvor I vil blive belønnet med en fantastisk panoramaudsigt over den omkringliggende natur.
Dag 11. Ilulissat - Hvor isbjerge fødes
Ilulissat kom på UNESCOs verdensarvliste i 2004, grundet Isfjorden og gletsjeren i bunden af fjorden. Det er en af de mest aktive gletsjere, hvor ikke to isbjerge er ens. Ved fjordens udmunding kan man se enorme strandede isbjerge. Ismasserne stammer fra Jakobshavn-gletsjeren, der er en af verdens hurtigst kælvende gletsjere. Tag med på en udflugt hertil.
- Inkluderet aktivitet:
- Ilulissat - Vandretur til Isfjorden (2t): Tag på en fantastisk vandretur i den grønlandske natur. Her vil I udforske de smukke isbjerge i Ilulissat Isfjord, som er et sandt naturvidunder, og har hjemme på UNESCOs verdensarvsliste.
- Tilvalgsudflugter:
- Bådtur til Isfjorden (2t): Ilulissat er kendt for sin smukke og betagende isfjord - der bedst opleves fra en båd. Kom tæt på naturen og oplev isen, der gør besøgende målløse af beundring. Ilulissat Isfjord kom på UNESCOs verdensarvsliste i 2004. Kombinationen af en enorm mængde is og den dramatiske lyd af de flydende isbjerge i fjorden, skaber et dramatisk og ærefrygtindgydende naturfænomen.
- Vandretur til Holms Bakke (4-5t): Tag med på en vandretur til Holms Bakke som er lokalbefolkningens traditionelle vandretur. Her kan I opleve Inuitkulturen, se majestætiske isbjerge og lær noget om den lokale flora og fauna.
Dag 12. Oplevelsesdag ved Polarcirklen
Officererne og Ekspeditionsteamet beslutter, om vi skal udforske en nærliggende boplads, tage på vandretur eller finde et perfekt sted til en sejltur i småbåde. En mindeværdig del af den arktiske eventyrrejse.
Dag 13. Tæt på indlandsisen ved Kangerlussuaq
Når vi rammer Kangerlussuaq tager vi en tur til Rensdyrgletsjeren og Grønlands indlandsis, der strækker sig 2.500 kilometer mod nord og når op til 3.200 meter over havets overflade. Efter afstigning kan du nyde en farvelmiddag ved Lake Ferguson, inden hjemrejsen om aftenen går til København.
Dag 14. Danmarks hovedstad København
Der vil være ankomst i København tidligt om morgenen. Oplev hovedstadens arkitektur og seværdigheder, inden den endelige hjemrejse eventuelt fortsætter.