INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Det frosne kontinents seværdigheder

Udforsk Antarktis | Rejs november og december 2020 eller januar 2021

Udforsk jordens mest uberørte sted - Antarktis. Find dig selv midt i en enorm pingvinkoloni, spot mægtige hvaler, besøg hvalfangerstationer og lad dig forbløffe af et levende kontinent af is og sne.

In stock
Travel Code
EX-016

Det kan du glæde dig til

Denne klassiske ekspeditionsrejse til Antarktis er perfekt til oplevelse af spectakulært dyreliv og smuk natur. Rejsen til dig, der gerne vil bruge tiden på at udforske højdepunkterne på Antarktis. Vi bruger fem hele dage på at udforske det hvide kontinent Antarktis med højdepunkterne for området. Der er gode muligheder for at opleve pukkelhvaler og spækhuggere. De enorme ishylder i Antarktis er hjemstedet for en halv million adelie-pingviner samt æsel-pingviner, leopard-sæler og selvom vi ikke må røre dem, så har vi mulighed for at komme tæt på, når vi går i land. Oplev også massive isbræer, isbjerge, polarlandskabet og det rige dyreliv. Din ekspedition kombineres med ture i polarcirkelbåde til land - så du kan gå rundt og mærke magien. Du kan tage med på udflugter såsom kajakture, gåture på land og meget mere. Du sejler med et hybriddrevet ekspeditionsskib, som er helt nyt og kun med udvendige kahytter, så der altid er udsigt til seværdighederne. 

Rejseplan

Dag Sted Overnatning
1 Buenos Aires Hotel i Buenos Aires
2 Buenos Aires/Ushuaia På skib
3-4 Drake-passagen På skib
5-9 Antarktis På skib
10-11 Drake-passagen På skib
12 Ushuaia/Buenos Aires -

Kort

Rute

Dagsprogram

Dag 1. Velkommen til Buenos Aires
Din rejse starter med en overnatning på hotel i Buenos Aires, den travle hovedstad i Argentina. Vi tilbyder en byrundtur om eftermiddagen. Du kan tilbringe din aften på egen hånd, og tage på opdagelse i ”Sydamerikas Paris”. Buenos Aires er tangoens fødeby og flere personer kommer til byen for at opleve og lære dansen.

Dag 2. Buenos Aires til Ushuaia
Vi flyver til Ushuaia, hvorfra vi går ombord på skibet M/S Fridtjof Nansen. Ushuaia er bedst kendt som verdens sydligste by og området har en fabelagtig vild natur. Byen ligger ved Beagle-kanalen for foden af Andesbjergene. Vi starter vores rejse med en velkomstmiddag.  

Dag 3-4. Gennem Drakepassagen
Ud over at spotte vandre-albatrosser og andre havfugle fra dækket, når vi krydser Drakepassagen, så er der foredrag med fokus på historie, miljø og dyrelivet i Antarktis. Foredragsserien vil indeholde grundig introduktion til de antarktiske retningslinjer for besøgende fra Antarktis-traktaten og International Association of Antarktis Tour Operators (IAATO). I løbet af eftermiddagen på anden dagen har vi efterhånden allerede krydset 60 grader sydpå, og vi er formelt i Antarktis. Luften er koldere, pingviner er at finde i vandet, det første isbjerg kan spottes, og ofte laver vi de første spot fra det evigt isdækkede land. Du vil her blive overvældet af de fantastiske fugle med deres store rugepladser, hvoraf nogle har mere end 180.000 fugle. 

Dag 5 – 9. Højdepunktet Antarktis
Vi har fem dage på Antarktis. Antarktis byder på meget mere, end hvad du nogensinde troede du ville opleve! Du vil begynde at se antarktiske pingviner i vandet, og glem ikke at være på udkig efter det første isbjerg og hvaler. Der er ingen mennesker som bor her permanent, men derimod er kontinentet hjem for millioner af pingviner samt fødested for tusindvis af hvaler. Pingviner er frygtløse, og de kan være mindst lige så nysgerrige om dig, som du er om dem. Vi kommer til at kunne høre knagen og bragen fra gletsjere og røre ved isbjergene.Vi vil besøge den vulkanske Deception Island. Vi sejler ind og går i land i den naturlige havn, der omfatter Whalers' Bay, der har en forladt hvalfangestation og en forladt britisk base. På den fotogene Half Moon Island udforsker vi de takkede og sprukne klipper, der er hjemsted for en stor koloni af rempingviner og flere arter af sæler og havfugle, der jævnligt besøger øen. 

Vi sejler videre mod Cuverville Island, der har den største kendte koloni af æselpingviner på Antarktis halvøen. Vi sejler gennem den smalle Errera Channel til og fra Cuverville og ser isbjerge, der er strandet i de nærliggende, lavvandede farvande. Flere steder går vi i land og ved Paradise Harbour er der en sjælden mulighed for at komme i land på fastlandet. Vi får de fineste udsigter, besøger en forskningsstation og ser pingvinkolonier. Tag med i land ved Wilhelmina Bay, der også kaldes "Whale-mina Bay" på grund af det store antal pukkelhvaler, der ses her i december. Bugten er et spisekammer for hvaler og sæler og var et rigt jagtområde for fortidens hvalfangere. Vi håber derfor på at kunne spotte et par hvaler her. Den britiske base i Port Lockroy er en af de mest populære steder i Antarktis, og du vil få indblik i livet fra den antarktisk base i 1950’erne. De rugende æsel-pingviner omgiver hovedbygningen, og de har vænnet sig til de hyppige besøg fra mennesker. De enorme ishylder i Antarktis er hjemstedet for en halv million adelie-pingviner samt æsel-pingviner, leopard-sæler og spækhuggere. Når mulighederne opstår, vil vi sætte kajakkerne i vandet, slå telte op i land og tage dig med på uforglemmelige vandreture for at udforske nogle af de smukkeste og uberørte steder på planeten.

Dag 10-11. Tilbage til civilisationen
Rejsen fra den antarktiske halvø til Ushuaia på sydspidsen af Argentina er omkring 950 km (600 miles) eller 40 timers sejlads i godt vejr. Det er nu tid til at vende tilbage til civilisationen og vi vil fortsætte vores foredragsserie og opsummere vores erfaringer med Antarktis.

Dag 12. Ushuaia / Buenos Aires
Vi ankommer tilbage i Ushuaia om morgenen, og det er tid til at sige farvel til besætningen. Der er transport ud til lufthavnen, hvor vi flyver tilbage til Buenos Aires. Vi har en overnatning på hotel i Buenos Aires, hvor du har mulighed for at gå på opdagelse på egen hånd. 

Skib og kahytter

Hurtigrutens nyeste tilføjelse til flåden er helt klar til at udforske Antarktis. MS Fridtjof Nansen er præget af banebrydende skandinavisk design med elegante møbler og komfortable kahytter. Skibet er et af de første ekspeditionsskibe i verden til at sejle fuldt elektrisk med hybrid teknologi. Skibet forsøger at genskabe atmosfæren fra de store opdagelsesrejsendes æra, i en moderne ramme præget af kvalitet og høj komfort. Der er store udsigtsplatforme på flere dæk, så gæsterne kan komme så tæt som muligt på naturen og dyrelivet. MS Fridtjof Nansen har også tre restauranter med menuer, der afspejler de råvarer og maden, der findes på rejsemålene. Et separat pool dæk er inklusiv pools, jacuzzi og barer. 

Alle kahytterne er udvendige, rummelige kahytter med vindue. Kahytterne er samtidig uspecificerede, hvilket betyder, at kahytsnummer først tildeles ombord på skibet, og Ruby Rejser derfor ingen indflydelse har på placeringen af kahytterne. Nedenfor kan du læse nærmere om nogle af de enkelte kahytstyper. 

  • Polar Udvendig (betegnelse RR)
    RR-kahytterne er større kahytter på mellemdækket. Kahytterne er mellem 19 og 23 m², har fleksible sengearrangementer (nogle med sovesofa), tv og eget bad/toilet.


  • Arctic Superior (betegnelse XT)
    XT-kahytterne er rummelige kahytter på mellem 15 og 19 m² placeret på øverste dæk. Alle kahytterne har dobbeltseng eller fleksible sovesofaer, tv, hygiejnesæt, kedel + te og kaffe og ikke mindst balkon. 

Bestil

Antal rejsende
Vælg antal af rejsende
Afrejsedato
Vælg afrejsedato
Praktiske Informationer

Afrejsedatoer:

  • 2020:  7. november / 17. november / 27. november / 7. december / 17. december / 27. december
  • 2021:  6. januar og 16. januar

NB! Priser på andre kahytstyper, enkeltkahytter og afrejsedatoer end ovenstående oplyses ved anmodning. Kontakt os pr. mail eller telefon.

Inkluderet i prisen:

  • En nat på hotel i Buenos Aires inkl. morgenmad inden sejladsen
  • Transport fra hotellet til lufthavnen i Buenos Aires
  • Fly fra Buenos Aires til Ushuaia tur/retur
  • Transport fra lufthavnen til skibet i Ushuaia inklusive en guidet rundtur
  • Ekspeditionssejlads med skibet MS Fridtjof Nansen
  • Helpension på sejlads – morgenmad, frokost og middag
  • Te og kaffe ombord
  • Landgange i polarcirkelbåde
  • Erfarent ekspeditionsteam, som holder faglige foredrag, samt deltager på landstigningerne og aktiviteter ombord.
  • Adgang til wellnesområde, pools, træningsrum, sauna m.m.
  • Vind- og vandtæt jakke
  • Gratis Wi-Fi (Vær opmærksom på, at vi sejler i fjerntliggende områder med begrænset internet forbindelse. Streaming understøttes ikke.)

Ikke inkluderet:

  • Flyrejse til og fra Danmark 
  • Rejse- og afbestillingsforsikring (kan tilkøbes)
  • Tilvalgsudflugter (kan tilkøbes ca 6 måneder før afrejse)
  • Drikkepenge (ikke et krav! men ønsker du at give anbefaler vi ca. 80 NOK per person per dag)
  • Drikkevarer

Bemærkninger:

Vi tager forbehold for ændringer i det planlagte program og rejserute grundet vind- og vejrforhold. På en ekspeditionsrejse er det ikke altid plan A, men nogle gange den ligeså gode løsning plan B, der iværksættes. 

Krav for deltagelse i rejsen:

  • Lægeerklæring
    Det kræves at alle medbringer en lægeerklæring udfyldt på Hurtigrutens formular tidligst 8 uger inden afrejse. Formularen fremsendes sammen med øvrige dokumenter ved bestilling af rejsen. Lægeerklæringen skal afleveres ved ombordstigning.

  • Personlige oplysninger
    Der skal udfyldes et skema med personlige oplysninger efter bestilling. Vi gør opmærksom på, at pas skal være gyldigt mindst 6 måneder efter hjemkomst.

Hurtigrutens fleksible prissystem:

De bedste priser og kahytter får du ved at bestille din rejse så tidligt som muligt. Hurtigrutens priser er fleksible, hvilket betyder, at de kan variere afhængigt af måned, afrejsedato, kahytstype og tilgængelighed ombord på skibene. Prisen ændrer sig ikke, efter du har fået en bekræftelse fra os. Priser oplyses også gerne ved anmodning ved at kontakte os pr. mail eller telefon.

Særlige betalingsvilkår:

Vi gør opmærksom på, at der på denne rejse er særlige betalingsvilkår, der afviger fra vores standard betalingsvilkår beskrevet i vores generelle betingelser. Depositummet er ifølge vores standard sats, mens restbetalingen forfalder 180 dage før afrejse. Er der mindre end 180 dage mellem bestillingsdatoen og afrejsedatoen forfalder hele beløbet til betaling straks.

For yderligere betalingsvilkår, som ikke er specificeret her, refereres der til vores generelle betingelser, der stadig vil være gældende.

Gå til toppen af siden