INTRODUKTIONBILLEDERDAGSPROGRAMPRISERPRAKTISKE INFORMATIONERREJSEFORESPØRGSELUdskriv

Oplev pingvinkolonier, fuglekiggeri på højt plan og et levende kontinent af is

Antarktis eventyr til det frosne kontinent

Find dig selv midt i en pingvinkoloni med 100.000 rugende pingviner! En sørejse med skibet MS Midnatssol, hvor du oplever det antarktiske farvand, dyreliv og med fuglekiggeri på højt niveau på jordens mest uberørte sted - Antarktis. 

Afrejse: 9. nov, 20. nov, 1. dec 2019 
Gratis fly fra KBH: Bestil senest 28 sep 2018

47.032,00 kr
In stock
Travel Code
EX-016
5 grunde til at vælge denne rejse til Antarktis
  1. Vi bruger en lille uge på at udforske det hvide kontinent Antarktis med højdepunkterne for området.

  2. Der er gode muligheder for at opleve pukkelhvaler og spækhuggere 

  3. De enorme ishylder i Antarktis er hjemstedet for en halv million adelie-pingviner samt æsel-pingviner, leopard-sæler 

  4. Der er mulighed for fuglekiggeri på højt niveau

  5. Vi bor ombord på Hurtigrutens skib, hvor ekspeditionsteamet vil bidrage til viden og udforskning.

Dagsprogram

DAG 1: Afrejse fra Danmark

Afrejse fra Danmark, fra Billund eller København via Paris.

DAG 2: Buenos Aires

Din rejse starter med en overnatning på hotel i Buenos Aires, den travle hovedstad i Argentina. Vi tilbyder en byrundtur om eftermiddagen. Du kan tilbringe din aften på egen hånd, og tage på opdagelse i ”Sydamerikas Paris”. Buenos Aires er tangoens fødeby og flere personer kommer til byen for at opleve og lære dansen.

DAG 3: Buenos Aires til Ushuaia

Vi flyver til Ushuaia, hvorfra vi går ombord på skibet M/S Midnatsol. Ushuaia er bedst kendt som verdens sydligste by og området har en fabelagtig vild natur. Byen ligger ved Beagle-kanalen for foden af Andesbjergene. Vi starter vores rejse med en velkomstmiddag.  

DAG 4-5: Gennem Drakepassagen

Ud over at spotte vandre-albatrosser og andre havfugle fra dækket, når vi krydser Drakepassagen, så er der foredrag med fokus på historie, miljø og dyrelivet i Antarktis. Foredragsserien vil indeholde grundig introduktion til de antarktiske retningslinjer for besøgende fra Antarktis-traktaten og International Association of Antarktis Tour Operators (IAATO).

I løbet af eftermiddagen på anden dagen har vi efterhånden allerede krydset 60 grader sydpå, og vi er formelt i Antarktis. Luften er koldere, pingviner er at finde i vandet, det første isbjerg kan spottes, og ofte laver vi de første spot fra det evigt isdækkede land. Du vil her blive overvældet af de fantastiske fugle med deres store rugepladser, hvoraf nogle har mere end 180.000 fugle. 

DAG 6 – 11: Antarktis

Vi har en lille uge på Antarktis. Antarktis byder på meget mere, end hvad du nogensinde troede du ville opleve!

Du vil begynde at se antarktiske pingviner i vandet, og glem ikke at være på udkig efter det første isbjerg og hvaler. Der er ingen mennesker som bor her permanent, men derimod er kontinentet hjem for millioner af pingviner samt fødested for tusindvis af hvaler. Pingviner er frygtløse, og de kan være mindst lige så nysgerrige om dig, som du er om dem. Vi kommer til at kunne høre knagen og bragen fra gletsjere og røre ved isbjergene.

Vi vil besøge den vulkanske Deception Island. Vi sejler ind og går i land i den naturlige havn, der omfatter Whalers' Bay, der har en forladt hvalfangestation og en forladt britisk base. 

På den fotogene Half Moon Island udforsker vi de takkede og sprukne klipper, der er hjemsted for en stor koloni af rempingviner og flere arter af sæler og havfugle, der jævnligt besøger øen. 

Vi sejler videre mod Cuverville Island, der har den største kendte koloni af æselpingviner på Antarktis halvøen. Vi sejler gennem den smalle Errera Channel til og fra Cuverville og ser isbjerge, der er strandet i de nærliggende, lavvandede farvande.  

Flere steder går vi i land og ved Paradise Harbour er der en sjælden mulighed for at komme i land på fastlandet. Vi får de fineste udsigter, besøger en forskningsstation og ser pingvinkolonier. 

Tag med i land ved Wilhelmina Bay, der også kaldes "Whale-mina Bay" på grund af det store antal pukkelhvaler, der ses her i december. Bugten er et spisekammer for hvaler og sæler og var et rigt jagtområde for fortidens hvalfangere. Vi håber derfor på at kunne spotte et par hvaler her. 

Den britiske base i Port Lockroy er en af de mest populære steder i Antarktis, og du vil få indblik i livet fra den antarktisk base i 1950’erne. De rugende æsel-pingviner omgiver hovedbygningen, og de har vænnet sig til de hyppige besøg fra mennesker. De enorme ishylder i Antarktis er hjemstedet for en halv million adelie-pingviner samt æsel-pingviner, leopard-sæler og spækhuggere. Når mulighederne opstår, vil vi sætte kajakkerne i vandet, slå telte op i land og tage dig med på uforglemmelige vandreture for at udforske nogle af de smukkeste og uberørte steder på planeten.

DAG 12-13: Tilbage til civilisationen

Rejsen fra den antarktiske halvø til Ushuaia på sydspidsen af Argentina er omkring 950 km (600 miles) eller 40 timers sejlads i godt vejr. Det er nu tid til at vende tilbage til civilisationen og vi vil fortsætte vores foredragsserie og opsummere vores erfaringer med Antarktis.

DAG 14: Ushuaia / Buenos Aires

Vi ankommer tilbage i Ushuaia om morgenen, og det er tid til at sige farvel til besætningen. Der er transport ud til lufthavnen, hvor vi flyver tilbage til Buenos Aires. Vi har en overnatning på hotel i Buenos Aires, hvor du har mulighed for at gå på opdagelse på egen hånd. 

DAG 15: Hjemrejse

Fly fra Buenos Aires til Billund/København (via Paris).

DAG 16: Ankomst til Danmark. 

Kahytter på skibet MS Midnatssol

Indvendige kahytter (Polar inside):

Denne komfortabel kahytstype har intet vindue. Der er seperate senge, hvor den ene kan laves om til en sofa, eller har køjesenge. Der er eget bad/toilet i kahytten. Ingen kahytter er under vandlinjen, hvilket betyder, at du kan være både placeret lavt og højt på skibet. Du skal vælge denne kahyt, hvis du foretrækker at være på dækket og i panoramasalonen i dagstimerne.

Udvendige kahytter (polar outside): 

Denne komfortable kahytstype har et vindue. Der er seperate senge, hvor den ene kan laves om til en sofa. Der kan være køjesenge. Der er eget bad/toilet i kahytten. Du skal vælge denne kahyt, hvis du foretrækker at være på dækket og i panoramasalonen, men stadig gerne vil have naturligt lys ind i kahytten og kunne opholde dig i kahytten. 

Bestil rejse

2 personer. Indvendig delt dbl. kahyt, pris pr. pers.

UgeStartdatoSlutdatoVarighedPris 
4720-11-201905-12-201915 nætter47.032,- DKKFORESPØRG
4901-12-201916-12-201915 nætter52.434,- DKKFORESPØRG
UgeStartdatoVarighed
( nætter)
Pris 
4720-11-20191547.032,- DKKFORESPØRG
4901-12-20191552.434,- DKKFORESPØRG

2 personer. Udvendig delt dbl. kahyt, pris pr. pers.

UgeStartdatoSlutdatoVarighedPris 
4720-11-201905-12-201915 nætter50.650,- DKKBESTIL
4901-12-201916-12-201915 nætter56.593,- DKKBESTIL
UgeStartdatoVarighed
( nætter)
Pris 
4720-11-20191550.650,- DKKBESTIL
4901-12-20191556.593,- DKKBESTIL
Praktiske Informationer

Inkluderet

  • Fly fra København tur/retur
  • Fly Ushuaia til Buenos Aires tur/retur
  • Overnatninger inkl. morgenmad i Buenos Aires
  • Ekspeditionssejlads med skibet MS Midnatsol
  • Landgange i polarcirkelbåde
  • Helpension på sejlads – morgenmad inkl. drikkevarer, frokost og middag
  • Erfarent ekspeditionsteam, som holder faglige foredrag, samt deltager på landstigningerne og aktiviteter ombord.
  • Te og kaffe ombord
  • Vind- og vandtæt jakke

Ikke inkluderet 

  • Rejse- og afbestillingsforsikring
  • Tilvalgsudflugter
  • Visum
  • Drikkepenge - vi anbefaler ca. 80 NOK per person per dag (ikke krav)
  • Drikkevarer
Lægeerklæring
Det kræves at alle medbringer en lægeerklæring, udfyldt på Hurtigrutens formular tidligst 8 uger inden afrejse. Formularen fremsendes sammen med øvrige dokumenter ved bestilling af rejsen.Lægeerklæringen skal afleveres ved ombordstigning.

Vær opmærksom på:
Planlagte landgange vil afhænge af vejr- og isforhold og derfor er det en ekspeditionssejlads.
Vi tager derfor forbehold for ændringer i planlagte program og rejserute.
Nogle udflugtsaktiviteter og ture med Polarcirkelbåd vil kun blive solgt ombord.
Udlejning af støvler er muligt ombord.

Gå til toppen af siden