Dag 2 - Nordgående Udflugter

Priser på udflugter ved forhåndsbestilling

Vi anbefaler alle vores gæster at forhåndsbestille udflugter da en del af udflugterne har begrænset kapacitet. Det er kun restpladserne der sælges ombord. Der står en kode ud for hver udflugt f.eks. 2B, hvor 2-tallet står for den dag udflugten finder sted dvs. på dag to.

Klik her for at se priserne på udflugter for 2018.

Klik her for at se priserne på udflugter for 2019.


Oversigt: 

550x235-geiranger-panorama-1 Aalesund_Leslie_A_Kelly Atlanterhavsparken_HaraldMValderhaug

2B Geiranger med Trollstigen Pas

juni, juli, aug

2C/2E Jugendvandring

sep, okt, nov, dec, 
jan, feb,mar, apr, maj

2D Atlanterhavsparken og Aksla

jan, feb, mar, apr, maj, nov, dec

2g-vandretur ved Hjorundfjorden besoeg-i-en-saeterhytte-hjorundfjorden

2F Et lille stykke af Norge

sep, okt, nov

2G Fjeldvandretur Hjørundfjorde

sep, okt, nov

Besøg i sæterhytte (Hjørundfjorden)

sep, okt, nov

Hjørund, Geiranger og Trollstigen

Udflugter til rejsen med Hurtigruten

2I Hjørundfjorden, Geiranger og Trollstigen

sep

2J Hjørundfjorden, Geiranger og Ålesund

okt

2K Kajaktur i Ålesund 

maj


2B Geiranger med Trollstigen (Geiranger-Molde)

Geirangerfjorden med Trollstigen med Hurtigruten - Ruby Rejser

Velkommen til verdens mest uberørte rejsemål – Geiranger med Trollstigen!

Højdepunkter på rejsen

  1. UNESCO verdensarv
  2. Smuk udsigt, som vil tage pusten fra dig.
  3. Oplev fjord, fjelde og indsø i en udflugt
  4. Spændende køretur langs Trollstigens hårnålesving
  5. Besøg Gudbrandsjuvet

Oplev fjorden, der står på UNESCO’s verdensarvliste! National Geographic har desuden kåret Geiranger til verdens mest uberørte rejsemål. På køreturen op kører vi ad Ørneveien, hvorfra der er en fantastisk udsigt over Geirangerfjorden. Vi kommer videre langs det idylliske Eidsdalsvatnet, og en færge sejler os fra Eidsdal til Linge. Ved Gudbrandsjuvet tager vi et stop for at tage billeder, før vi kommer til højfjeldet.

En af turens største højdepunkter er, når vi snor os gennem de 11 hårnålesving ned langs Trollstigen.Vel nede igen tager vi en kop kaffe og en bid brød, før vi fortsætter til Romsdalsfjorden, hvor landskabet ændrer sig og får et mildere udtryk. Vi slutter af med en middag i Molde, inden vi går om bord på skibet igen. Tag på denne tur, hvis du vil opleve fjorden, troldefjelde og smukke udsigter – alt sammen i én udflugt!

Vigtig information

Transport: Båd/bus

Servering: Kaffe/te, middag i Molde. Det er kun deltagere på udflugten, der kan gå i land i Geiranger. Frokost om bord på Hurtigruten før ankomst i Geirangerfjorden kl 13.15.

Fysisk niveau for at deltage på udflugten: 2 – For de fleste, kræver turen nogen fysisk anstrengelse. Landgang med tenderbåd. Adgang til og fra tenderbåd er ikke handikapvenlig.

Varighed: 7 timer 30 minutter
Datoer: 2. juni til 1. september




2C/2E Jugendvandring (Ålesund)

Lær om den unikke jugendarkitektur i Ålesund

Højdepunkter på rejsen

  1. Verdenskendt jugendstilarkitektur
  2. Informationsrig vandring med guide
  3. Besøg jugendstilcenteret

Ålesund er kendt for sin særprægede jugenstilarkitektur. I 1904 brændte Ålesund, hvorefter byen blev genrejst i den kontinentale byggestil præget af spir, tårne og detaljerede ornamenter. Ved ankomst til kajen tager en guide imod os. Guiden tager os på en hyggelig slentretur gennem Ålesunds gader. Vi kommer blandt andet forbi fiskerihavnen Brosundet, det specielle Apotekertorv og hovedgaden, som er rigt udsmykket. Vi kommer også ind forbi Jugenstilcentret, hvor du kan se bredden i norsk jugendstil – fra reklame til smykkekunst. På Jugenstilcentret fremvises også det smukke, originale jugendstilinteriør. Hér vil du også få et indblik i tiden, hvor byen brændte i 1904. Nyd detaljerne!

Vigtig information

Beklædning: Gode sko, beklædning efter vejrforhold.

Fysiske niveau for at deltage på udflugten: 2 – Udflugten er for de fleste, men kræver nogen fysisk anstrengelse. Indebærer moderat fysisk aktivitet på relativt jævnt underlag og let terræn. Passer ikke til gæster med nedsat mobilitet.

Varighed: 2 timer
Datoer: 1. januar til 1. juni /
2. november  til 31. december




2D Atlanterhavsparken og Aksla (Ålesund)

Besøg et af Nordeuropas største saltvandsakvarier! (Aksla & Ålesund)

Højdepunkter på rejsen

  1. Nordeuropas største saltvandsakvarium
  2. Se et spektakulært dykkershow
  3. Oplev pingviner og fisk i alle farver

Her får du mulighed for at opleve Norges kyst under vandoverfladen – torsk, sej, helleflynder og mange mange flere. Vi vandrer mellem store landskabsakvarier, og du vil også have mulighed for at opleve det kendte dykkershow, hvor de store fisk håndfodres af dykkere i Norges største akvarietank. Udenfor kan du besøge pingvinerne. Turen afsluttes på byfjeldet Aklsa, hvorfra vi nyder udsigten over Ålesund og tager billeder, inden vi tager tilbage til kajen.

Vigtig information

Transport: Bus

Påklædning: Gode sko

Niveau: 2 – Udflugten er for de fleste, men kræver nogen fysisk anstrengelse. Indebærer moderat fysisk aktivitet på relativt jævnt underlag og let terræn. Passer ikke til gæster med nedsat mobilitet.

Varighed: 2 timer
Datoer: 1. januar til 1. juni /
2. november til 31. december




2F En smag af Norge (Hjørundfjorden)

En smag af Norge – vi besøger Hjørundfjorden og små bygder

Højdepunkter på rejsen

  1. Du ser den smukke Hjørundfjord
  2. Du besøger den smukke Norangsdal
  3. Du smager lokale specialiteter
  4. Du besøger historiske bosættelser

Oplev stedet hvor Kejser Vilhelm II af Tyskland kom på besøg flere gange for at nyde Norges særegne natur. Hér anker vi op uden for byen Urke, hvor en båd sejler os i land. Vi fortsætter turen i bus gennem Norangsdalen, som ofte kaldes “Norges smalleste dal”. Dalen er ofte lukket om vinteren på grund af sin form og beliggenhed. Undervejs gør vi stop for at nyde udsigten til nogle af de særegne steder. Et af de mest specialle steder vi kommer til at opleve på udflugten, er Lyngstølvatnet. Her kan man kan se mærkerne fra en gammel bosættelse i fortiden lige under overfladen. Et skrev i 1908 efterlod en dæmning, som skabte Lyngstølvatnet. Vi kommer også forbi det historiske hotel Union Øye, som historisk set har spillet en vigtig rolle. Du smager på lokale specialiteter samt drikkevarer. Der bliver også tid til at opleve lokalsamfundet Urke, som vil byde på lokal historie i forskellige former. Tag med på turen og få en anderledes oplevelse i storslået natur – en smag af Norge!

Vigtig information

Transport: Båd/bus

Forplejning: Smagsprøver på lokale specialiteter

Påklædning: Gode sko, varmt tøj.

Niveau: 1 – Indebærer begrænset fysisk aktivitet. De fleste kan være med på turen, der foregår i bus. Landgang med tenderbåd. Adgang til og fra tenderbåd er ikke handicapvenlig.

Varighed: 2 timer 15 minutter
Datoer: 2. september til 1. november




2G Fjeldvandring langs Hjørundfjorden

 

Fjeldvandring langs Hjørundfjorden

Højdepunkter på rejsen

  1. Majestætiske fjelde med utrolige udsigter
  2. Bjørnehule
  3. Kaffepause i Leknes dalen

Deltag i en spektakulær fjeldvandretur langs Hjørundfjorden. Du kommer på en samlet stigning, der er 325 meter. Vandringen starter på en gårdvej og derefter en videre på en sti for traktorer. Efter en stille start på grusvejen er der en temmelig stejl stigning mod toppen for de sidste 900 meter. Det sidste stykke til toppen er på sten trapper fra sherpaer. På toppen venter der en fantastisk udsigt. Vi fortsætter videre gennem dalen, med udsigt til Sæbø bosættelse på den anden side af fjorden. Du kan rent faktisk besøge en bjørnegrotte, der holdes godt. Før vi går ned igen så er der en kaffepause i Leknes dalen, med udsigt over landsbyen Urke og fjorden, der strækker sig ind i Øye. Der er majestætiske fjelde hvorend du kigger. Vi tager den samme vej tilbage, og der er også tid til at besøge den lokale købmand før du vender tilbage til skibet.

Vigtig information

Beklædning: Vandresko, beklædning efter vejrforhold.

Fysiske niveau for at deltage på udflugten: 4 – Indebærer høj fysisk aktivitet over en længere periode. Det er terræn som oftest er ujævnt, glat og stejlt. Du skal bære din egen rygsæk og udstyr. Ikke egnet hvis du har begrænset mobilitet.

Varighed: 2 timer og 45 minutter
Datoer: 2. september til 1. november




2H Vandretur med besøg i en sæterhytte (Hjørundfjorden)

Vandretur med besøg i en sæterhytte (Hjørundfjorden)

Højdepunkter på rejsen

  •  Besøg i en gammel sæterhytte
  •  Lær om livet på en norsk bondegård
  •  Smagsprøve på lokale delikatesser

Deltag i en vandretur og kom med på besøg i en gammel sæterhytte. Rejs tilbage i tiden for at lære om livet på en norsk bondgård og få en smagsprøve på lokale delikatesser.

For de små gårde i området var det vigtigt at udnytte afsidesliggende områder om sommeren. Derfor blev kørerne flyttet til sæterne. Græsningsområderne var så langt fra landsbyen, at det var nødvendigt at bygget små sæterhuse. Husene ved Haukås Setra blev restaureret i 1990-tallet og vidner om en svunden tid. Efter besøget så følger vi vejen tilbage og besøger den lokale landhandel.

Vigtig information

Beklædning: Gode sko, beklædning efter vejrforhold.

Fysiske niveau for at deltage på udflugten: Niveau 3 Indebærer fysisk aktivitet på ujævnt underlag og/eller stejlt terræn. Du kan forvente at bære egen rygsæk og udstyr. Ikke egnet hvis du har begrænset mobilitet.

Datoer: 2. september til 1 november




2I Hjørundfjorden, Geiranger og Trollstigen-passagen

2I Hjørundfjorden, Geiranger og Trollstigen-passagen

Storslåede naturscenarier i det Norske landskab

  • Oplev Norangsdalen, Norges smalleste dal (med vejsystem).
  • Fænomenal udsigt.
  • Uberørt fjordlandskab.

Vi bliver ført til den lille landsby, Urke, i en lokal båd. Vi kører langs kysten af den majestætiske Hjørundfjord omgivet af Sunnmørsalpernes karakteristiske, spidse bjerge. Bagefter ankommer vi til den meget smalle Norangsdalen, hvor du vil høre dramatiske historier om dalens fortid og se ruinerne fra en underjordisk bosættelse. Derefter kommer vi til Hellesylt, hvor vi går ombord på en færge. Vi sejler ud på UNESCO-verdensarvlisten Geirangerfjorden, hvor sejlturen varer en times tid. Fra panoramadækket kan du se den berømte fjord med sine stejle bjerge og vandfald. Fra Geiranger by tager Ørnesvingen os op til et særligt udkigspunkt, inden vi fortsætter til den næste færge og derefter op i bjergene. Her nyder vi frisk bjergluft, imens benene strækkes. Fra udkigspunktet er det muligt at se den vejen, der er kendt for sine hårnalesving, Trollstigen, som er næste del af udflugten. Efter 11 hårrejsende sving ned ad Trollstigen, tager vi en pause med te/kaffe og lokale forfriskninger. Endelig kan du nyde Romsdalen – og endnu en færge – på vej til Molde. Udflugten afsluttes med middag på Hotel Alexandra ved siden af havnen i Molde.

Vigtig information

Beklædning: Medbring varmt tøj, især da vi gør holdt i bjergene. Behagelige vandresko er også anbefalet.

Varighed: 2 timer og 30 minutter
Datoer: 1. til 30. september


2J Hjørundfjorden, Geiranger og Ålesund

2J Hjørundfjorden, Geiranger og Ålesund

Oplev Geirangerfjorden, der er på UNESCOs verdensarvliste

  • Den smukke landsby Urke og området omkring.
  • Oplev Ålesund fra fjeldet, Aksla.
  • Udsigt fra Flydalsjuvet i Geiranger.

I Hjørundfjorden går vi i land i landsbyen Urke og kører med bus videre gennem den smalle Norangsdalen. Herfra sejler vi igennem den smukke Geirangerfjord, inden vi kører op i fjeldene til en fantastisk udsigt ved Flydalsjuvet i Geiranger. Nogle af Norges mest populære feriebilleder er taget her.

Vi fortsætter turen ad Ørnevejen, den stejleste vejstrækning op ad fjeldsiden fra Geiranger. Vi tager færgen fra Eidsdal til Linge og fortsætter til landsbyen Stordal, hvor vi holder en pause for at få forfriskninger.

Vi afslutter dagen i Ålesund, der er kendt for sin smukke jugendstilarkitektur. Her tager vi på en kort sightseeing og beundrer udsigten fra byens fjeld, Aksla, inden vi igen går ombord på skibet.

Vigtig information

Transport: Bus og færge.
Måltider: Kaffe/te, fiskesuppe eller konserveret kød og fladbrød.
Beklædning: Vandresko, varmt og vindtæt tøj.

Varighed: 7 timer
Datoer:
1. til 31. oktober


2K Kajaktur i Ålesund

2K Kajaktur i Ålesund

Guidet kajaktur gennem Ålesund

  • Lær mere om byens historie.
  • Rundvisning af erfarne lokalguider.
  • Udforsk Ålesunds jugendstil-bygninger.

Oplev jugendstilbyen fra vandet og hør noget om branden, der ødelagde store dele af byen i 1904. Byen blev efterfølgende genopbygget i tidens fashionable stil, art nouveau / jugendstil.

Udflugten starter i byens centrum, hvor du får udleveret alt nødvendigt udstyr og en sikkerhedsorientering. Vi gør holdt flere gange på turen for at tage billeder. Rejselederne er uddannede kajakguider og har en stor lokal viden, der sikrer en god dag på vandet.

Vigtig information

Transport: Kajak.
Beklædning: Vandresko, varmt og vindtæt tøj.Specielt tøj udleveres.

Varighed: 4 timer
Datoer: 1. til 31. maj