Dag 7 - Udflugter

Priser på udflugter ved forhåndsbestilling

Vi anbefaler alle vores gæster at forhåndsbestille udflugter da en del af udflugterne har begrænset kapacitet. Det er kun restpladserne der sælges ombord. Der står en kode ud for hver udflugt f.eks. 7A, hvor 7-tallet står for den dag udflugten finder sted dvs. på dag 7.

Klik her for at se priserne på udflugter for 2018.

Klik her for at se priserne på udflugter for 2019.


Oversigt:

den russiske graense snescooter-safari-kirkenes

7A Den russiske grænse

jan, feb, mar, apr, maj, jun
jul, aug, sep, okt, nov, dec

7B Elverbåd til den russiske grænse

jun, jul, aug, sep

7C Snescootersafari Kirkenes

dec, jan, feb, mar, apr

Kirkenes snehotel quad-safari huskyslædetur

7D Kirkenes snehotel

dec, jan, feb, mar, apr

7E ATV-safari til den russiske grænse

maj, jun, jul, aug, sep

7F Huskyslædetur

nov, dec, jan, feb, mar, apr

7H Kongekrabbe ekspedition

apr, maj, jun, jul, aug, sep, okt

7J Hundeslædetur Eksklusiv (kun Platinum)

jan, feb, mar, apr


7A Den russiske grænse (Kirkenes)

Tag med på rundtur i Kirkenes og derefter besøg ved den russiske grænse

7A Den russiske grænse Kirkenes - Ruby Rejser

Højdepunkter på rejsen

  • Sightseeing gennem Kirkenes
  • Informativ guidning
  • Spændende og dramatisk historie
  • Besøg grænsestationen mellem Norge og Rusland

Udflugten starter med en lille rundtur i Kirkenes. Denne regions historie er utroligt spændende og har til tider været meget dramatisk, så det er også en lærerig formiddag. Vi tager til Storskog – grænsestationen mellem Norge og Rusland. Desværre er det ikke muligt at krydse grænsen, men det er tilladt at filme og tage billeder her. Derefter fortsætter udflugten ind omkring Bjørnevatn, hvor du vil få indblik i den 90 år gamle minehistorie. Vi besøger mindesmærkerne for minearbejderne og for befrielsen, inden vi fortsætter turen mod Pasvikdalen. Her er området frodigt, og der findes grønne åse med en skov af små træer, birk og fyr. Hér i Pasvikdalen findes Norges største stamme af brune bjørne, og vegetationen bærer præg af den sibiriske Taigaskov. Vi afslutter turen med et fotostop på Prestefjeldet, hvorfra du kan nyde udsigten ud over byen og Hurtigruten. Denne udflugt kan anbefales på alle tider af året – hér er idyllisk om sommeren og postkortsmukt om vinteren.

Vigtig information

Transport: Bus

Påklædning: Gode sko, varmt tøj. Det er ikke muligt at krydse den russiske grænse, men der er gode fotomuligheder.

Niveau: 1 – Indebærer begrænset fysisk aktivitet. De fleste kan være med på turen, der foregår i bus.

Varighed: 2 timer
Datoer: 1. januar – 31. december

7B Elvebåd til den russiske grænse (Kirkenes)

Vi besøger den russiske grænse med elvebåd

7B Elverbåd til den russiske grænse - Ruby Rejser

Højdepunkter på rejsen

  • Få en unik historie med
  • Rigt dyre- og planteliv
  • Spændende vildmark
  • Besøg den russiske grænse

Vi sejler i elverbåde op ad elven, som har en flere tusind år lang kulturhistorie. En guide fortæller os om samernes historie, hengenprinserne Boris og Gleb og den hellige munk, Trifon. Langs ruten vil du opleve det rige dyre- og planteliv i området – rensdyr, bjørne og fisk gør området til et af de mest spændende vildmarkssteder i Norge. Når vi når grænsen, går vi i land. Mens vi får serveres kaffe/te og multebær med flødeskum, får vi fortalt mere om Norges forhold til nabolandet i Øst. Tag med ud på elven og få indsigt i den unikke historie og oplev den smukke natur og det rige dyreliv!

Vigtig information

Transport: Elvebåd

Forplejning: Kaffe/te, multebær med flødeskum

Påklædning: Gode sko, varmt tøj. Redningsveste udlånes.

Niveau: 2 – Udflugten er for de fleste, men kræver nogen fysisk anstrengelse. Indebærer moderat fysisk aktivitet på relativt jævnt underlag og let terræn. Passer ikke til gæster med nedsat mobilitet.

Varighed: 2 timer 30 minutter
Datoer: 1. juni – 10. september

7C Snescootersafari (Kirkenes)

Vi kører på snescooter gennem barsk natur og arktisk vinter

7C Snescootersafari i Kirkenes - Ruby Rejser

Højdepunkter på rejsen

  • Kør snescooter på en frosset fjord
  • Se smukke landskaber
  • Lær om samisk historie
  • Se kongekrabber
  • Mulighed for at se nordlys

Sus hen over den frosne fjord på snescooter til udsigten af vide landskaber! Vi tager flere stop undervejs, hvor du kan tage billeder, og guiderne fortæller om samernes historie og det arktiske klima og dyreliv. Efter turen byder vi inden for i et godt opvarmet samisk lavvo-telt, hvor vi nyder en kop kaffe/te og tørret rensdyrkød. Alle deltagere bliver udstyret med godt, varmt vintertøj og får oplæring i sikker kørsel på snescooter. Hvis du vil køre selv, bede du medbringe kørekort. Nyd et intenst møde med vinteren i Finmarken!

Undervejs gør vi flere ophold, hvor guiderne fortæller om samernes historie og det arktiske klima og dyreliv. Efter turen nyder vi kaffe, te og tørret rensdyrkød i et godt opvarmet lavvo-telt. Alle bliver udstyret med godt, varmt vintertøj og får oplæring i sikker kørsel på snescooter. Husk kørekort til bil, hvis du vil køre selv. Et intenst møde med vinteren i Finmarken!

Vigtig information

Transport: Bus/snescooter

Forplejning: Kaffe/te og en smagsprøve på tørret rensdyrkød

Påklædning: Gode sko, varmt tøj. Termotøj og hjelme udlånes. Børn under 15 år kan kun være passagerer. Perioden varierer med sne- og vejrforhold.

Kørekort er en betingelse og skal medbringes!

Niveau: 2 – Udflugten er for de fleste, men kræver nogen fysisk anstrengelse. Indebærer moderat fysisk aktivitet på relativt jævnt underlag og let terræn. Passer ikke til gæster med nedsat mobilitet.

Varighed: 2 timer 30 minutter
Datoer: 1. januar til 5. maj /
15. december til 31. december

7D Kirkenes snehotel (Kirkenes)

Besøg hotellet, som er lavet kun af is og sne

7D Kirkenes snehotel - Ruby Rejser

Højdepunkter på rejsen

  • Nyd en drink ved Norges største isbar
  • Her kan du beundre sne- og iskunsten
  • Mød rensdyr og huskyer
  • Mulighed for at se nordlys

Vi samles i Norges største isbar, hvor vi får serveret en iskold shot lavet på rævlingebær. En guide viser os rundt på hotellet i nogle af de flotte snesuiter, som er udsmykket med kunst af is og sne. Efter rundvisningen går vi udenfor og ser på rensdyrene. Husk at medbringe kamera, der her er mange fine fotomuligheder. Du kan også besøge Gabba Kennel og de mange huskyer, som holder til der. Vi samles omkring bålet i Gabba restaurant og spiser grille pølser med kartoffelpandekager og sirup. På vej tilbage gør vi et fotostop på Prestefjeldet, hvorfra du kan nyde en fantastisk udsigt ud over byen og Hurtigruten.

Vigtig information

Transport: Bus/bil

Forplejning: Shot lavet på rævlingebær og pølse med kartoffelpandekage og sirup

Påklædning: Varme sko og varmt tøj. Perioden varierer med sne- og vejrforhold.

Niveau: 2 – Udflugten er for de fleste, men kræver nogen fysisk anstrengelse. Indebærer moderat fysisk aktivitet på relativt jævnt underlag og let terræn. Passer ikke til gæster med nedsat mobilitet.

Varighed: 2 timer 30 minutter
Datoer: 1. januar til 1. maj /
20. december til 31. december

7E ATV/Quad-safari til den russiske grænse (Kirkenes)

En actionfyldt tur til den russiske grænse

7E ATV safari til den russiske grænse - Ruby Rejser

Højdepunkter på rejsen

  • Du kan beundre den storslåede udsigt fra de mange udsigtspunkter
  • Guidet historietur
  • Besøg den russiske grænse

En guide venter på hos på kajen. Han præsenterer dagens program for os og gennemgår en sikkerhedsøvelse med os. Vi starter ud med en testkørsel i et mindre trafikeret område. Derefter kører vi ud til udsigtspunktet “Kjerringstupet” to og to sammen. Guiden fortæller os om områdets historie, blandt andet om bopladser, der har ligget her for mere end 10.000 år siden. Når vi kører gennem Kirkenes, har vi udsigt mod A/S Syd-Varangers miner. Her får vi en kort indføring i minehistorien. Udflugten fortsætter til den norsk-russiske grænse, hvor guiden fortæller om historien og kulturen i området. Der er udsigt til Boris Gleb på den russiske side fra et norsk, militært grænsevagttårn. Vi nyder derefter en kop kaffe med brød ved Storskog grænsestation. På vej tilbage gør vi et fotostop på Prestefjeldet, hvor der er en fantastisk udsigt ud over byen og Hurtigruten.

Vigtig information

Transport: ATV (firehjulet)

Forplejning: Kaffe, te og muffins

Påklædning: Varme sko og varmt tøj. Specialbeklædning udlånes.

Kørekort er en betingelse og skal medbringes!

Niveau: 4 –  Indebærer høj fysisk aktivitet over en længere periode. Det er terræn som oftest er ujævnt, glat og stejlt. Du skal bære din egen rygsæk og udstyr. Ikke egnet hvis du har begrænset mobilitet.

Varighed: 2 timer 30 minutter
Datoer: 7. maj til 6. oktober

7F Huskyslædetur (Kirkenes)

Nyd en hundeslædetur over det frosne landskab

7F Huskyslædetur - Ruby Rejser

Højdepunkter på rejsen

  •  Mød huskyerne
  •  Udflugten er ledet af erfarne guider
  •  I fuld fart over det frosne landskab
  •  Mulighed for at se nordlys

En chauffør venter på os ved kajen, og herfra kører vi til snehotellet, som ligger meget idyllisk ved Gabba Rensdyrpark. Her ifører vi os varmere tøj i form af termotøj, luffer, huer og vitersko. Huskyerne står ivrigt klar til at tage på tur med os. Slæderne kører med os to og to, og hver slæde har egen fører. Førerne er tidligere konkurrencekørere, så de har masser af erfaring. Vi kører en rute, som er 5,7 kilometer lang og bringer os forbi naturskønne omgivelser. Til slut samles vi omkring bålet og nyder en kop varm saft.

Vigtig information

Transport: Bus/bil

Forplejning: Varm saft

Påklædning: Varme sko og varmt tøj. Egnet overtrækstøj udlånes. Perioden varierer med sne- og vejrforhold.

Niveau: 3 – Indebærer fysisk aktivitet på ujævnt underlag og/eller stejlt terræn. Du kan forvente at bære egen rygsæk og udstyr. Ikke egnet hvis du har begrænset mobilitet.

Varighed: 2 timer 30 minutter
Datoer: 1. januar til 1. maj /
7. november til 31. december

7H Kongekrabbe ekspedition, Kirkenes

Kongekrabbe ekspedition, Kirkenes

Højdepunkter på rejsen

  • Uforglemmelig tur i en RIB båd
  • Smag frisk krabbe
  • Lær at fange og tilberede krabbe

Tag med os på en vidunderlig tur på søen, hvor vi vi viser dig, hvordan du fanger, forbereder og især spiser kongekrabberne. En erfaren fisker tager med os på en uforglemmelig tur i RIB. Vi er med til at tage nettet op fra dybet. Guiden tager os også med til et bådehus ved fjorden, hvor krabberne tilberedes og serveres. Du kommer til at kunne spise så mange krabber, som du vil (!)

Vigtig information

Forplejning: spise de krabber du fanger

Niveau: 3

Varighed: Information mangler
Datoer: 7. april til 6. november

7J Hundeslædetur Eksklusiv Platinum

Den udflugt er for dem der har bestilt Platinum

7J Hundeslædetur platinium

Højdepunkter på rejsen

  • Kør selv en hundeslæde
  • Udflugten er ledet af erfarne guider
  • I fuld fart over det frosne landskab

En udflugt der finder sted i Kirkenes for dem der har valgt Platinum. Kør selv en hundeslæde på denne eksklusive tur. Efter en introduktion er du klar til en arktisk ekspedition i det smukke vinterlandskab. Vi stopper for at få varme drikke undervejs.

Vigtig information

Beklædning: Gode sko, varmt tøj og beklædning efter vejrforhold.

Fysiske niveau for at deltage på udflugten: 3: Indebærer fysisk aktivitet på ujævnt underlag og/eller stejlt terræn. Du kan forvente at bære egen rygsæk og udstyr. Ikke egnet hvis du har begrænset mobilitet.

Varighed:  —
Datoer: 7. januar til  20. april