Dag 4 - Nordgående Udflugter

Priser på udflugter ved forhåndsbestilling

Vi anbefaler alle vores gæster at forhåndsbestille udflugter da en del af udflugterne har begrænset kapacitet. Det er kun restpladserne der sælges ombord. Vælg dine udflugter. Der står en kode ud for hver udflugt f.eks. 4A, hvor 4-tallet står for den dag udflugten finder sted dvs. på dag 4.

Klik her for at se priserne på udflugter for 2018.

Klik her for at se priserne på udflugter for 2019.


Oversigt

Svartisen 4B Vandretur ved arktisk kyst

4A Gletsjeren Svartisen

juni, juli, aug

4B Vandretur ved arktisk kyst

jan, feb, mar, apr, maj, juni

juli, aug, sep, okt, nov, dec

4C Oplev Bodø og Saltstraumen

jan, feb, mar, apr, maj, juni

juli, aug, sep, okt, nov, dec

4D Havsafari til Saltstraumen

apr, maj, juni, juli, aug, set, okt

4E Lofotr Vikingegilde (vinter)

nov, dec, jan, feb, mar

4F Lofotr Vikingefest (sommer)

mar, apr, maj, juni, juli, aug, 
sep, okt, nov

4G en-smag-af-lofoten Lofotpils bryggeri Gårdbesøg

4G En smag af Lofoten

mar, apr, maj, juni, juli, aug

4H Lofotpils bryggeri

jan, feb, mar, apr, maj, juni

juli, aug, sep, okt, nov, dec

4I Gårdbesøg i Lofoten

mar, apr, maj, juni, juli, aug, sep


4A Svartisen (Ørnes-Bodø)

4A Svartisen - Ruby Rejser

Se Norges næststørste gletsjer Svartisen på nært hold (Ørnes & Bodø)

Højdepunkter på rejsen

  1. Norges næststørste gletsjer
  2. Se Europas største rovfugl, havørnen
  3. Spektakulært landskab

Vi går om bord et mindre skib i nærheden af Ørnes. Her sejler vi gennem gennem den smukke skærgård, mens en guide fortæller om området og naturen. Hvis du gerne vil nyde den fantastiske udsigt, nydes den naturligvis bedst fra dækket. Der er masser af fotomuligheder, så husk at medbringe dit kamera! Dette område kaldes for “havørnens rige”, så der er store chancer for at se Nordeuropas største rovfugl. Ved ankomsten til Bestua kan du nyde synet af den kolde skønhed, mens der serveres en fristende buffet med fladbrød. Herefter går turen videre langs den smukke og fascinerende Helgelandskyst. Ved ankomst til Bodø går vi om bord på Hurtigruten igen.

Vigtig information

Transport: Båd

Forplejning: Kaffe/te og buffet med fladbrød

Påklædning: Gode sko, varmt tøj.

Bemærk: Vi kommer ikke helt op til gletsjeren

Niveau: 2 – Udflugten er for de fleste, men kræver nogen fysisk anstrengelse. Indebærer moderat fysisk aktivitet på relativt jævnt underlag og let terræn. Passer ikke til gæster med nedsat mobilitet.

Varighed: 6 timer
Datoer: 4. juni til 3. september


4B Vandretur ved arktisk kyst

4B Vandretur ved arktisk kyst

Tag på guidet vandretur lær om nordmændenes hengivenhed til naturen 

Højdepunkter på rejsen

  • Bliv klogere på hvorfor naturen er så integreret i den norske kultur.
  • Oplev dyreliv og smukke udsigter langs kysten. 

 Undervejs på turen fortælles der om områdets geologi, historie og afhængigheden af havet. Få en fornemmelse af det norske friluftsliv. Vi ser også en af de mange vikinggrave, der er fundet i området. De erfarne guider fører ad stier langs kysten og over sandstrande og viser specielle udsigter og dyr undervejs.

Vigtig information

Transport: Bus
Fysisk niveau for at deltage på udflugten: 4 =  Indebærer et højt niveau af fysisk aktivitet over en længere periode, i terræn som ofte kan være ujævnt og glat. Det forventes at du bærer din egene taske og udstyr. Ikke egnet hvis du har begrænset mobilitet.

Varighed: 2 timer 15 minutter
Datoer: 2. januar til 30. december


4C Tur til Bodø og Saltstraumen

4C Tur til Bodø og Saltstraumen

Oplev Bodø og Saltstraumen

Højdepunkter på rejsen

  • Oplev Bodø – den næststørste by i det nordlige Norge
  • Udforsk det berømte Eagle landskab ved Bodø
  • Oplev Saltstraumen – den stærkeste tidevandsstrøm i verden

Vi starter turen med et besøg i byen Bodø, der er den næststørste by i det nordlige Norge. Bodø har 50.000 indbyggere og ligger lige nord for Polarcirklen. Vi kører gennem et fantastisk landskab mod Saltstraumen. Saltstraumen er den stærkeste tidevandsstrøm i verden med vand, der når en hastighed på 22 knob. Op til 400.000 kubikmeter havvand passerer gennem et tre kilometer bredt stræde og det sker hver sjette time. Saltstraumen har eksisteret i omkring 3000 år. Højdeforskellen mellem hav og fjord indeni kan være op til 1 meter. Når strømmen kører, er der en periode, hvor strædet er sejlbart. Vi stopper for at tage billeder af dette fænomen før vi vender tilbage til skibet.

Vigtig information

Transport: Bus

Fysisk niveau for at deltage på udflugten: 2: Udflugten er for de fleste, men kræver nogen fysisk anstrengelse. Indebærer moderat fysisk aktivitet på relativt jævnt underlag og let terræn. Passer ikke til gæster med nedsat mobilitet. Landgang med tenderbåd. Adgang til og fra tenderbåd er ikke handikapvenlig.

Varighed: 2 timer 20 minutter
Datoer: 1. januar til 31. december

4D Havsafari til Saltstraumen (Bodø)

4D Havsafari til saltstraumen - Ruby Rejser

Havsafari til Saltstraumen ved Bodø – Nyd et fartfuldt eventyr på havet

Højdepunkter på rejsen

  • Se verdens stærkeste malstrøm
  • Se den kaledonske foldebjergkæde (fjelde der er over 250 millioner år gamle)
  • Oplev havnørne

Først hvad er en malstrøm?

En malstrøm er en form for vandhvirvel. Oplev her stedet ved Bodø, hvor 372 millioner m3 vand i døgnet presses gennem en 150 meter bred og 31 meter dyb passage. Det er verdens stærkeste malstrøm eller tidevandsstrøm.

For det andet hvad er en RIB?

RIB er en tempofyldt (og sikker) sjov i en solid gummibåd. RIB står for Rigid Hull Inflatable Boat.

Hvad oplever vi ellers på udflugten?

Denne spændende tur byder på vildt landskab. Du har stor mulighed for at få et glimt af Nordeuropas største rovfugl – havørnen – da verdens største bestand findes i dette område. Du vil også få dele af den kaledonske foldebjergkæde at se – med fjelde, der er over 250 millioner år gamle. Turen foregår i solide gummibåde, hvor alle passagerer sidder trygt og behageligt. Bådførerne har gode kundskaber og stor erfaring i færdslen til søs. Sejlads og fart afpasses efter forholdene. Nyd en dag i pagt med naturen, havet og ørnene!

Vigtig information

Transport: RIB-både

Påklædning: Gode sko, varmt tøj. Egnet overtrækstøj udlånes.

Sværhedsgrad: 3 – udflugten indebærer fysisk aktivitet på ujævnt underlag og/eller hårdt terræn. Du kan forvente at skulle bære eget udstyr og rygsæk. Den er ikke egnet, hvis du har begrænset mobilitet. Det er ikke muligt for kørestolsbrugere at deltage i denne udflugt. Udflugten er ikke velegnet til passagerer med rygproblemer.

Diverse: Malstrømmens styrke varierer med tidevandet.

Fakta

Varighed: 2 timer
Datoer: 1. april til 3. november



4E Lofotr Vikingegilde vinter (Stamsund-Svolvær)

4E Lofotr vikingegilde - Ruby Rejser

Tag med til et ægte vikingegilde

Højdepunkter på rejsen

  • Oplev vikingehistorien på nært hold
  • Besøg den største bygning, der er fundet fra vikingetiden
  • Live optræden med lokale skuespillere
  • Mulighed for at opleve nordlys

Der indbydes til vikingegilde i høvdingehuset, som er rekunstrueret i fuld størrelse. Inde i høvdingehuset er der udstillinger med fund fra vikingetiden. Du inviteres til “midtvinterblot” i gildesalen af høvdingen og hans kone, hvor du vil opleve en smagsprøve på vikingetiden. Oplev magien og spændingen, når der skal ofres til guderne for at få solen til at vende tilbage. Vikingerne ofrede til guderne for at undgå fimbulvinter og ragnarok – verdens undergang. Efter et lækkert og solidt festmåltid med hjemmebrygget mjød afslutter vi besøget og tager tilbage til Hurtigruten.

Vigtig information

Transport: Bus

Forplejning: Middag, mjød

Påklædning: Gode sko, varmt tøj

Niveau: 1 – Indebærer begrænset fysisk aktivitet. De fleste kan være med på turen, der foregår i bus.

Varighed: 3 timer
Datoer: 1. januar til 3. april /
4. november til 31. december

4F Lofotr Vikingefest sommer 

 (Stamsund-Svolvær)

4F Lofotr vikingegilde sommer - Ruby Rejser

Oplev vikingehistorie på nært hold

Højdepunkter på rejsen

  1. Se den største bygning fra vikingetiden
  2. Kom med til et ægte vikingegilde
  3. Indblik i den norske vikingehistorie

En guide fortæller os om vikingerne, deres historie og livet på Borg. En guidet bustur fra Stamsund til Svovær, hvor du vil opleve det største hus, der er fundet fra vikingetiden. Et høvdingehus der er rekonstrueret i fuld størrelse og indeholder udstillinger med fund fra vikingetiden. Du bydes velkommen i gildesalen af høvdingen og hans medhjælpere, og salen er pyntet op til fest. Du får en smagsprøve på vikingetiden med lækker mad, sang, dans, hjemmelavet mjød og traditionelle dragter i et autentisk miljø. Efter festmåltidet tager vi videre til Svolvær, hvor vi går om bord på Hurtigruten igen. Udflugten byder også på indblik i Lofotens historie.

Vigtig information

Transport: Bus

Forplejning: Middag, mjød

Påklædning: Gode sko, varmt tøj

Niveau: 1 – Indebærer begrænset fysisk aktivitet. De fleste kan være med på turen, der foregår i bus.

Varighed: 3 timer
Datoer: 4. april til 3. november

4G En smag af Lofoten

4G en smag af Lofoten - Ruby Rejser

Øriget Lofoten venter på at få besøg – af dig.

Højdepunkter på udflugten

  1. Oplev Lofoten til lands
  2. Se stille bugter og hvide sandstrande
  3. Besøg kunstgallerierne Galleri Lofotens Hus og Kaviarfabrikken
  4. Nyd den utrolige natur

Lofoten er kendt for fremragende fiskeri, ekstrem og vild natur og små fiskerlandsbyer. På turen med bus fra Stamsund til Svolvær finder vi små beskyttede bugter, hvide sandstrande, fjorde og store, grønne landbrugsjord så overraskende langt mod nord.

Kunst og historie i perfekt harmoni

Landskabet, det særlige lys og fiskeriet har tiltrukket kunstnere fra både Norge og i udlandet i århundreder. Galleri Lofotens Hus ligger i en tidligere fiske-forarbejdningsfabrik i Henningsvær. Nyd en udstilling med flere end hundrede ekstraordinære malerier af Lofotens mest fremtrædende kunstnere med malerier fra øerne og Lofotens fiskerierhverv. Desuden er der en spændende udstilling om Lofotens fiskeri fra 1900-tallet, et multimedie-show skildrer øgruppens unikke skønhed og vildskab gennem de fire årstider. Fra kunst- og souvenirbutik kan man købe et minde med hjem.

Kaviar og moderne kunst

Kaviarfabrikken er et vartegn ved indsejlingen til Henningsvær, hvor havet bogstaveligt talt vasker det gamle murstenshus facade, når vinden er nordvestlig. Den tidligere kaviarfabrik er nu internationalt udstillingssted for samtidskunst. Bliv overrasket, bliv rørt og betaget af en udstilling med fotos, malerier og installationer.

Vigtig information

Transport: Guidet tur i bus fra Stamsund til Svolvær

Beklædning: Gode sko, beklædning efter vejrforhold.

Fysiske niveau for at deltage på udflugten: 1: Indebærer begrænset fysisk aktivitet. De fleste kan være med på turen, der foregår i bus.

Varighed: ca. 2 timer 30 minutter
Datoer: 4. april til 3. september

4H Lofotpils Bryggeriet

4H Lofotpils Bryggeriet - Ruby Rejser

Kom på besøg hos Lofotpils Bryggeriet og lær om ølbrygning

Højdepunkter på udflugten

  • Håndværks-bryggeri i Lofoten
  • Ølbrygnings historie .
  • Smag øl direkte fra gæringstanken
  • Autentisk og personligt møde med bryggeren, Thorvaldur Gunnlaugsson.

Når man drikker Lofotpils kan man tydelig smage Lofotens rå og forunderlige smukke natur. Lofotpils er Lofotens eneste håndværksbryggeri og er kendt netop for at brygge øl, der kendetegner stedets landskaber. På kajen vil du blive mødt af en lokal Hurtigruten-leverandør, som leder dig på en mindre gåtur hen til bryggeriet, som desuden er Lofotens første og eneste håndværksbryggeri. På den guidede tur kommer du til at høre om ølbrygningens historie og alt hvad der hører til for at brygge øl. Det der adskiller sig fra andres ølbrygning er de specielle ingredienser fra land og hav, der sammen med Lofotens ferskvand har skabt denne unikke “smag af natur”. Du bliver selvfølgelig ikke snydt for at smage på øllet, som du kan få lov til at smage direkte fra gæringstanken. Mere frisk en øl fås ikke.

Vigtig information

Beklædning: Behagelige sko og varmt tøj
Fysisk niveau for at deltage på udflugten: 1 – Indebærer begrænset fysisk aktivitet.

Varighed:      40 minutter 
Datoer: 1. januar – 31. december        

4I Gårdbesøg i Lofoten

4I Gårdbesøg i Lofoten - Ruby Rejser

Kom på oplevelse i en mangfoldig bondegård og snus til livet i Aalen Gård i Lauvdalen

Højdepunkter på udflugten

  • Besøg en autentisk, arbejdende gård i Lofoten.
  • Få smagsprøver og kom tæt på dyrene.
  • Besøg en af Hurtigrutens lokale fødevare-leverandører.
  • Køb landbrugsprodukter

Åland-familien driver Aalan Gård, og de sørger for at forsyne Hurtigrutens skibe langs Norges kyst. Af forsyning kan det eksempelvis være te og smagfulde økologiske oste. Denne udflugt er den eneste mulighed for at besøge en af Hurtigrutens leverandør af mad, så gå ikke glip af denne oplevelse, hvor du får mulighed for at få den helt rigtige fornemmelse af det virkelige liv på en gård i Nordnorge. Aalan-familien vil byde dig velkommen og fortælle om fødevareproduktion, dyrehold, daglige arbejdsrutiner, og hvad de ellers bruger tiden på i deres fritid.

Glæd til at prøvesmage en håndfuld af deres sorter af ost, urter og en masser andre produkter. Disse produkter er naturligvis fremstillet helt fra bunden af. Du har mulighed for at købe deres produkter, som du kan nyde på rejsen. Derudover kan du også komme på tæt hold af samtlige af bondegårdens dyre, heriblandt geder, hunde, katte, miniature- grise, ænder, høns og – hvis du er heldig – den fritgående ko Victoria. Bliv inspireret af det jordnære liv.

Vigtig information

Beklædning: Behageligt tøj og fodtøj
Transport: Bus
Måltider på turen: Ingen måltider, kun smagsprøver
Fysisk niveau for at deltage på udflugten: 2 – Udflugten er for de fleste, men kræver nogen fysisk anstrengelse. Indebærer moderat fysisk aktivitet på relativt jævnt underlag og let terræn. Passer ikke til gæster med nedsat mobilitet.

Varighed:       3 timer
Datoer: 4. april – 30. september