Hurtigruten renoverer for stort millionbeløb


Hurtigruten, der sejler langs den norske kyst, får nu moderniseret og renoveret fire skibe og ombygget et nyt polarskib for over en halv milliard kr. – Det hele skal foregå i løbet af 2016.

Ejerne af selskabet er blevet i stand til at sætte et rekordbeløb, 550 mio. kr. af til renoveringen af fire skibe, som i løbet af det næste år skal gennem den helt store tur. De fire skibe M/S Polarlys, Kong Harald, Nordkapp og Nordnorge skal moderniseres fra inderst til yderst.

Der sker en opgradering over hele linjen. Nye kahytter, restauranter, cafeer, panoramalounge og samtlige fællesarealer med et moderne skandinavisk interiør med inspiration fra den spectakulære natur uden for vinduerne. Derudover skal det nyeste skib M/S Spitsberg ombygges, så det er endnu bedre til at sejle i polarområderne.

”Denne opgradering sikrer os placeringen som verdensledende inden for bærekraftige oplevelser langs den norske kyst og i arktisk farvand,” siger Hurtigrutens koncernchef Daniel Skjeldam.

 

Hurtigruten renoverer 4 skibe